Udsøgte steelheads i fiskesøen i den skønne Åmose ved Dianalund
Fiskesøen Holmehave ligger midt i den skønne Åmose. Søen er omkranset af pragtfuld natur, og her kan I høre fuglene synge samt fiskene plaske, når de springer. Steelheads udsættes i søen, der især trækker erfarne lystfiskere til, som lægger vægt på udsøgte fisk, og som samtidig ønsker en rolig og fredfyldt dag i den skønne natur. Også familier, som ønsker samvær i disse skønne omgivelser, er hjertelig velkomne. Af faciliteter kan nævnes borde og bænke rundt om søen, en fiskerenseplads med rindende vand samt et toilet.