Skønt naturområde med fiskesø
Den tidligere Put & Take sø i Bogense er blevet omdannet til et naturområde og det er et rigtigt dejligt sted, at tilbringe en dag sammen med familien.
For børnene er der blevet lavet en naturlegeplads med mange forskellige aktiviteter – alle bygget i naturmaterialer. Der er også en bålhytte, hvor I kan bage snobrød eller bare lune jer ved ilden.
Der er også stadig gode muligheder for fiskeri her, selvom der ikke længere sættes fisk ud. Det er især gedder, men også skaller, rudskaller, aborrer og ål der kan være blandt fangsten. Det kræver blot almindeligt fisketegn at fiske her.