I alt 25.000 m2 fiskesøer ved Gram
I et skønt område omkring Gram finder I Anholm Fiskesø. Der er læskure med borde og bænke rundt om søen. Søen er 25.000 m2, og der sættes regnbueørreder ud i forhold til antal solgte fiskekort, hvilket giver en god chance for en god fangst.
Er fangsten i hus, finder I renseborde og frysemuligheder i "Fiskehytten", hvor der også forefindes toiletter. I kan også vælge at grille fisken på de opstillede grill og nyde den på den overdækkede terrasse, hvor der ligeledes er borde og bænke.
I er velkomne til at have jeres hund med, dog skal den føres i snor. Se mere her.