Esrum Kloster

I Græsted kan I opleve et cistercienserkloster fra middelalderen

Cistercienserklostret fra 1151 ligger nord for Esrum Sø i et uberørt landskab med skov og enge. Selv i dag kan man forestille sig, at Esrum Kloster engang var et ideelt sted for ro og fordybelse. Den helt specielle stemning på stedet, og samspillet mellem bygningsværket og naturen giver en enestående oplevelse. I klostret findes en udstilling om cistercienserne på Esrum Kloster, i den skønne klosterhave kan I finde et stort udvalg af lægeurter fra middelalderen, og i det lille apotek kan I erfare, hvorledes disse urter har været anvendt. I klosterkælderen med det hvælvede loft, og kan I tage et velfortjent hvil efter rundturen i klostret. Prøv f.eks. Esrum Kloster egen klosterøl, som er inspireret af munkenes brygningsmetoder. I Møllecaféen kan I desuden få en middelalderinspireret frokost og butikken byder på et rigt udvalg af bl.a. produkter fra franske klostre, lokale fødevareproducenter, klosterøl, keramik og meget andet. Esrum Kloster har også et spændende aktivitetsprogram der byder på markeder, festivaler, ferieaktiviteter, madoplevelser og meget andet.

Esrum Kloster
Klostergade 11 Esrum
3230 Græsted
Tlf: 48 36 04 00
kloster@esrum.dk
https://www.esrum.dk/
Esrum Kloster
Klostergade 11 Esrum
3230 Græsted
Tlf.: 48 36 04 00