Smukke naturoplevelser i veterantog
Bryrup-Vrads-banestrækningen er et levn fra den tidligere Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som blev indstillet i 1968. Den er i dag kendt som Danmarks smukkeste jernbane. Det charmerende, gamle veterantog med et velholdt damplokomotiv i spidsen bringer jer gennem den idylliske natur med skove og søer, som omgiver den 5 kilometer lange banestrækning. Veterantoget kører hver lørdag og søndag fra april til og med september. I højsæsonen dog også tirsdage, onsdage og torsdage. To weekender i december kan I desuden stige ombord på et juletræstog. Billetter til Veteranbanen Bryrup-Vrads kan bestilles via mail på veteranbanens hjemmeside eller per telefon.