Aktiviteter for hele familien
Her finder I ganske enkelt alt, hvad I kan forestille jer af spændende aktiviteter. Besøg f.eks. svømmehallen, der lokker med en 53 m lang vandrutsjebane, soppebassin, varmtvandsbassin, spa, sauna, dampbad og solarium, eller besøg bowlingcenteret, hvor også børn er hjertelig velkomne. I kan spille både badminton og bordtennis i Skærbæk Fritidscenter. Derudover kan børnene gratis benytte sig af et nyt legeland. Kig forbi sportshallen, som også byder på en skydebane med geværer og pistoler. Hvis I hellere vil være aktive i den friske luft, er der både petanque- og tennisbane, ligesom I også kan leje cykler her.