Kragerup Gods og Aktivitetspark

Kom op i højderne i Kragerup Go High klatrepark

Tag med dine nærmeste på Kragerup Gods og få sus i maven når I prøver Danmarks første klatrepark, Go High. Med 8 klatrebaner med højder fra 7 helt op til 28 meter, er der noget for alle, også selvom man ikke er den største vovehals. Go High består af en 6 kilometer lang klatrepark beliggende oppe i trætoppene og har sammenlagt 3.500 meter lang svævebane, hvoraf den længste er på 416 meter, som er Danmarks længste. 
 
I har også mulighed for at udforske resten af aktivitetsparken, hvor man kan prøve trampolinparken Go Bounce, hvor I kan løbe oppe i de farverige netgange som hænger sammen på kryds og tværs oppe i trækronerne. Trampolinparken består af 7 store netbokse, 2 platforme, en ruse og tarzanreb. Aktivitetsparken har bl.a. også Fodboldgolf, Archery Attack og Kanosejlads. Med de mange aktiviteter, er det er garanteret, at I ikke vil komme til at kede jer. I kan vælge at kombinere dagens oplevelser med et Go High ophold på godset eller en nat i Kragerups shelterby. Vil I forkæle jer selv, kan I, ifm. Jeres ophold benytte pool-området. Melder sulten sig, kan I grille jeres egen burger eller besøge Restaurant Blixen, som byder på lækre retter i hyggelige omgivelser. 
 
Når du opholder dig på Kragerup kan du have det sjovt med god samvittighed, da godset er selvforsynende og har været CO2 neutralt siden 2012. 
 
Kragerup Gods glæder sig til at tage imod jer. 

Kragerup Gods og Aktivitetspark
Kragerupgårdsvej 33
4291 Ruds Vedby
Tlf: 58 26 12 50
info@kragerup.dk
https://kragerup.dk/Aktivitetspark/
Kragerup Gods og Aktivitetspark
Kragerupgårdsvej 33
4291 Ruds Vedby
Tlf.: 58 26 12 50