Skov, dyr og et utal af aktiviteter
Her findes aktiviteter for børn i alle aldre, mange flotte fugle og søde dyr, bl.a. kælne kaniner, geder, hjorte, spyttende lamaer og stædige æsler. I kan se dyrene blive fodret, ride på æsler eller ponyer, køre i tog, bygge huse af halmballer, bage snobrød over bål i indianerlejren, kaste med hestesko og lasso, blive malet i ansigtet, skyde med bue og pil, lege på legepladsen, bowle, spille minigolf og curling eller nyde jeres medbragte mad i den dejlige natur på stedet. Der arrangeres konkurrencer, som bl.a. stafetløb, stylteløb, tovtræk, pudekamp osv.