Nordby gl. Posthus og Bibliotek

Foto: SoS.WebApplication.Models.IntegrationBroker.Attractions.File?.Photographer
Galleri

Beskrivelse

Nordby Bibliotek ligger i den gamle skolebygning ved Klokketårnet med lokaler, som de blev indrettet i 1930′erne. Her findes også en udstilling om Nordbys historie.

I et interiør fra 1930’erne kan man få turistinformation, låne bøger eller sætte sig i læsehjørnet. Man kan endvidere finde nyttige informationer på internettet eller på hylderne med Samsø litteratur. Rundt på væggene fortæller små billedserier om bygningens, postvæsnets og bibliotekets historie på Samsø.

Bygningen blev opført i 1878 på byens fællesjord og var byens hovedskole indtil den ny skole (nu Samsø Friskole) blev bygget i 1916. Herefter fungerede den som forskole indtil 1965.

I et lokale i samme bygning findes en plancheudstilling om Nordbys historie og en fin model af den gamle by. Her er det muligt at sætte sig ind historien om den spændende gamle landsby.

Udstillingen er åben fra solopgang til solnedgang om sommeren.


Om Samsø Museum

Samsø Museum vil fortælle om sammenhængen mellem mennesker og natur, om samfundets kulturhistoriske indvirkning på naturen gennem årtusinder. Et traditionelt museum er afgrænset af vægge og fyldt med ting fra fortiden. Samsø Museum er derimod et fælles navn for en bred vifte af aktiviteter, der får dig til at se og forstå sammenhængen mellem Samsøs landskab, kultur og mennesker i fortid, nutid og fremtid.

I centrum af Tranebjerg i det gamle Tranebjerg Mejeri finder du Velkomstcentret – hjertet i Samsø Museum. Her får besøgende en kulturhistorisk introduktion til øen, information om Samsø Museums mange besøgssteder, aktiviteter og arrangementer, og kan lade sig inspirere til at opsøge historien ude i landskabet.

Læs mere på Samsø Museum

Område

Adresse Nordby Hovedgade 27
8305 Samsø
Se alt i dette område

Information

Faciliteter og emner

Arkiv
Kulturhistorisk museum

Koordinater

Længde: 55.9654290045506
Breddegrad: 10.5516820161234

Nordby gl. Posthus og Bibliotek

Adresse Nordby Hovedgade 27 
8305 Samsø
T 86596058
nordbypostbutik@gmail.com