Danmarks Forsorgsmuseum

Foto: SoS.WebApplication.Models.IntegrationBroker.Attractions.File?.Photographer
Galleri

Beskrivelse

 ”Kom ind bag murene på Nordens bedst bevarede Fattiggård”

 

 I centrum af Svendborg ligger Fattiggården, som var i drift fra 1872-1974. I de unikke bygninger kan du opleve en vigtig del af historien om Danmarks forsorg. Her er dørene åbnet til en ellers lukket verden. Her formidles historier om de mange mennesker, som levede eller lever på samfundets skyggeside: De fattige, de syge, de hjemløse, de ”utilpassede” og de forældreløse. Kom ind bag murene og se hvor de indlagte sov, spiste, arbejdede, blev vasket – og straffet. Oplev vaskerummet, som stammer helt tilbage fra 1872. Eller se et af soverummene, hvor man ikke selv valgte, hvem man sov med. På 1. sal finder du opsynsmandens lejlighed. Fra slutningen af 1940'erne boede Ove med sin kone Inger og deres piger, Lisa og Kirsten, her. Inger arbejdede i Fattiggårdens køkken, og Ove arbejdede som opsynsmand helt frem til 1974. Lejligheden fremstår næsten som dengang, og meget interiør stammer fra familien, som var glade for at bo og arbejde på Fattiggården.

 Tankevækkende udstillinger

På museet kan du opleve forskellige særudstillinger, som aktualiserer, konkretiserer og individualiserer forsorgens historie. I årets store udstilling, ”Syv fattige børn”, følger du en søskendeflok på syv, født i årene 1863-1878, gennem barndom, ungdom, voksenliv og for nogen alderdom. Du hører om Hermann, Sofus, Carl, Harald, Fritz, Harriet og Axels drømme, sejre og nederlag i kampen for et bedre liv. Du oplever 100 års Danmarkshistorie og ser konsekvenser af at være født ind i svære liv med fængsel, prostitution, tiggeri og rejsen til Amerika. Børneflokken voksede op i et slumkvarter i København. Hermann endte på Svendborg Fattiggård og boede her til sin død som 93-årig. De aktuelle udstillinger kan ses på www.forsorgsmuseet.dk

Om Fattiggården

I 1872 blev Fattiggården i Svendborg bygget, og det var med stor stolthed, at byen kunne åbne en for tiden så moderne og fremsynet anstalt for alle dem, som ikke kunne klare sig selv, eller som man mente trængte til genopdragelse. Når man passerede porten til Fattiggården, blev man ”indlagt”. Man mistede sine borgerlige rettigheder: Stemmeret, ejendomsret, værgeretten over ens børn samt retten til at gifte sig. Det blev vurderet, om man var ”værdigt eller uværdigt trængende”. De værdige skulle bo i Forsørgelsesanstalten, hvor man f.eks. fik lov at sove i senge med madrasser. De uværdige skulle bo i Arbejdsanstalten. Her var der tremmer for vinduerne, pigtråd på murene, og de indlagte blev opdelt i kvinder og mænd. Begge steder var der arbejdstvang. Frem til 1961 fungerede Fattiggården som en anstalt, hvor man mistede sin frihed. Stedet var i funktion frem til 1974, hvor det blev lukket, som en ”skamplet på byen”.

 

Museet er handicapvenligt, og det er nemt at komme rundt, også med kørestol.


I perioden fra 1. februar til 18. december 2022 er Danmarks Forsorgsmuseum åbent tirsdag-søndag kl. 10-16.

I uge 7, uge 26 - 31 og i uge 42 er der åbent mandag - søndag fra kl. 10 til 16.

 

I 2023 er det:

I perioden fra 7. februar til 17. december 2023 er Danmarks Forsorgsmuseum åbent tirsdag-søndag kl. 10-16.

I uge 7, 26-31 og i uge 42 er der åbent mandag-søndag kl. 10-16.

Område

Adresse Grubbemøllevej 13
5700 Svendborg
Se alt i dette område

Information

Åbningstider

01. feb 22 / 18. dec 22
tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag
10:00 - 16:00
07. feb 23 / 17. dec 23
tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag
10:00 - 16:00
13. feb 23 / 19. feb 23
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag
10:00 - 16:00
26. jun 23 / 02. jul 23
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag
10:00 - 16:00
16. okt 23 / 22. okt 23
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag
10:00 - 16:00

hjemmeside

Priser

Børn under 18 år/ Medlemmer af museumsforeningen Gratis
Voksen (pris til og med 23. juni 2023) 75 DKK - 75 DKK
Pensionist/Studerende (pris til og med d. 23. juni 2023) 60 DKK - 60 DKK
Voksen (pris fra d. 24. juni 2023) 90 DKK - 90 DKK
Pensionist/studerende (pris fra d. 24. juni 2023) 75 DKK - 75 DKK

Faciliteter og emner

Aktivitetsmuligheder for børn
Medbragt mad er tilladt
Museumsbutik/Kiosk
godadgang.dk
Kulturhistorisk museum

Koordinater

Længde: 55.062152
Breddegrad: 10.603298

Danmarks Forsorgsmuseum

Adresse Grubbemøllevej 13 
5700 Svendborg
T 62 21 02 61
info@svendborgmuseum.dk