Frederiksborg Slot | Nationalhistorisk Museum

Foto: VisitNordsjælland
Galleri

Beskrivelse

Frederiksborg har navn efter Frederik 2. som opførte det første slot på stedet. Men det blev hans søn, Christian 4., som opførte det pragtfulde bygningsværk vi ser i dag, Nordens største renæssanceslot.

Indenfor viser Nationalhistorisk Museum 500 års Danmarkshistorie gennem malerier, møbler og kunsthåndværk og vores fælles historie gøres levende for børn i Børnenes Danmarkshistorie.

Derfor hedder slottet Frederiksborg 

Frederik 2. lagde grunden, da han i 1560 erhvervede herregården Hillerødsholm og byggede den første udgave af Frederiksborg. Sønnen Christian 4., der blev født og voksede op på slottet, havde større ambitioner: i årene 1600 – 1620 rev han faderens slot ned og opførte det langt større og smukke renæssanceslot, vi kan se i dag. Slottet er udtryk for Christian 4.s position som en magtfuld europæisk monark i sin tid, bygget til at imponere Europas konger og fyrster, og der er ikke sparet på noget. 

Hvor længe var Frederiksborg kongelig bolig?

Der boede kongelige på Frederiksborg indtil slutningen af 1700-tallet, derefter blev slottet betragtet som umoderne. Men Frederik 7. bragte nyt liv til Frederiksborg i midten af 1800-tallet, da han flyttede ind med Louise Rasmussen, Grevinde Danner. Parret moderniserede slottet med flere kaminer og kakkelovne, for at kunne opvarme de store rum. Det blev katastrofalt: En af varmekilderne antændte den store slotsbrand i 1859, hvor størstedelen af interiøret brændte ud. Kun Slotskirken og Audienssalen overlevede branden.

Brygger Jacobsens vision

Ved genopbygningen ønskede kongefamilien ikke længere at bo på slottet. Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, foreslog at skabe et nationalhistorisk museum i de flotte rammer, og tilbød at finansiere det. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg blev stiftet i 1878 og har siden været en selvstændig del af Carlsbergfondet.

Oplev 500 års Danmarkshistorie

Frederiksborg Slot er hjem for Nationalhistorisk Museum. Gennem malerier, portrætter, møbler og kunsthåndværk fra forskellige stilperioder fortæller museet 500 års Danmarkshistorie. På en tur gennem slottes mange smukke sale møder du konger og dronninger, adelige og borgerlige, begivenheder og epoker som alle har været med til at forme Danmarks udvikling og historie. Med skiftende særudstillinger af dansk og international karakter, faste søndagsomvisninger og familieaktiviteter i skoleferierne sætter museet Danmarkshistorien i perspektiv og holder dialogen med fortiden levende.

Riddersalens pomp og pragt

Riddersalen ligger på 2. sal over slotskirken, og er et slottets højdepunkter. Den er genskabt som på Cristian 4.s tid og prægtigt udstyret, så du levende kan forestille dig fortidens kongelige fester med pomp og pragt. Kig op, for loftet er overdådigt udskåret og bemalet med en stor detaljerigdom, som er værd at studere nærmere. På væggene hænger smukke gobeliner og portrætter af den glücksborgske kongefamilie, et af de nyeste er Niels Strøbæks maleri af 3 generationer: Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Prins Christian.

Audienssalen

I Audienssalen har høj som lav siden 1680’erne kunnet få foretræde for kongen. Audienssalen blev skånet ved den ødelæggende brand i 1859, og derfor kan du her opleve et enestående eksempel på et originalt barokinteriør fra Christian 5.’s tid. Audienssalen genåbnede i maj 2016 efter en omfattende restaurering over fire år. 

En pudsig detalje i Audienssalen er den indbyggede elevator, som blev installeret i 1692 til Christian 5. Ved hjælp af et trisseværk kunne kongen i en stol hejses fra Audienssalen og direkte ned i Møntporten, og på den måde diskret forlade slottet i karet.

Slotskirken

Frederiksborg Slotskirke blev ligesom Audienssalen overvejende skånet for slotsbrandens ødelæggelser i 1859, så kan du kan opleve slotskirken næsten som den så ud, da de enevældige konger blev salvet her. I dag har alle adgang til gudstjenester og koncerter i det historiske rum. Fra gallerigangen øverst, hvor der løbende ophænges våbenskjolde for elefantriddere og storkorsriddere af Dannebrogsordenen, er der en fantastisk udsigt over kirkerummet.

Portrætsamlingen

I Moderne Samling på slottets 3. sal bliver fortællingen om Danmarks historie ført helt op til nutiden. Her kan du se portrætter, historiemalerier og møbler fra det 20. og 21. århundrede., bl.a. portrætter af politikere, sportsstjerner, musikere, forfattere og andre kulturpersonligheder. Rummene er enkle og udgør en tidssvarende baggrund for den moderne portrætkunst.

Praktisk information

Her finder du al nødvendig information for at planlægge dit besøg på Frederiksborg Slot. Læs om åbningstider, entré, parkering, tilgængelighed, transport, fotografering, museumsbutik på Frederiksborg Slot

Nationalhistorisk Museum anbefaler at du køber din entrebillet inden besøget. Køb entrébillet til Frederiksborg Slot

Det også en god ide at downloade audioguiden til 45 min. omvisning i museets faste samling, samt medbringe eget headset. Audioguiden kan hentes som podcast på iTunes og Podbean. Søg på Det Nationalhistoriske Museum. Mobildækningen på museet kan variere, download derfor audioguiden inden besøget eller i forhallen, hvor der er gratis Wi-Fi. 

Frederiksborg Slot ligger på tre slotsholme i Slotssøen midt i Hillerød, nord for København. Slottet, der er omkranset af den smukke Frederiksborg Slotshave, er bygget i nederlandsk renæssancestil i begyndelsen af 1600-tallet af Kong Christian 4.

Frederiksborg Slot er Nordens største renæssanceanlæg og skulle vise kongens position som en magtfuld nordeuropæisk monark. Det overdådige slot er rigt på detaljer og imponerende kunsthåndværk, der tager de besøgende tilbage til tidligere tiders pomp og pragt. Med sin eventyrlige beliggenhed midt i Slotssøen, omkranset af Barokhaven og resten af det fine landskab, udgør Frederiksborg Slot et smukt mål for en dagsudflugt med mulighed for havevandringer og sejlture.

500 års danmarkshistorie
Det Nationalhistoriske Museum har haft til huse på Frederiksborg Slot siden 1878, hvor det blev oprettet på foranledning af Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, efter en voldsom slotsbrand i 1859. En tur gennem museets mange smukke sale er en vandring gennem 500 års danmarkshistorie, fortalt gennem den rige samling af portrætter, historieske malerier, møbler og kunstindustri. På museet stifter man bekendtskab med personer og begivenheder, der har været med til at forme Danmarks historie fra middelalderen til det 21. århundrede. Museets portrætsamling udgør landets største og betydeligste, og samlingen af malerier, buster, tegninger og fotografier suppleres løbende med nye værker.

Slotshaverne
Frederiksborg Slot blev fuldendt ved at anlægge haver omkring det store bygningskompleks. De laveste plateauer i haven indeholder fire monogrammer i tætklippede hække: Frederik IV, Frederik V, Christian VI. og Margrethe II. Det er de fire monarker, som anlægget har eksisteret under – fra Frederik IVs anlæggelse af haven til genskabelsen i Dronning Margrethes tid.

Barokhaven er dog ikke slottets eneste haveanlæg. Til venstre for barokhaven ligger den romantiske engelskinspirerede have, hvor du også finder det lille lystslot Badstueslottet. Med sine små søer og buskadser fremviser den romantiske have naturens skønhed - i modsætning til Barokhaven, der med sine lige linjer og skarpe kanter viser den skønhed, der ligger i menneskets kontrol over naturen.

Frederiksborg Slot er det største renæssanceslot i Skandinavien. Det ligger blot 30 km. Nord for København og blev bygget af den legendariske kong Christian IV i 1600-tallet.

Frederiksborg Slot | VisitNordsjælland

Besøg Christian 4.'s pragtfulde renæssanceslot i Hillerød. Oplev 500 års Danmarkshistorie på Nationalhistorisk Museum. Levende historie også for børn.

frederiksborg, slot, frederiksborg slot, nationalhistorisk museum, det nationalhistoriske museum, renæssance, renæssanceslot, christian 4., christian d. 4., frederiks 7., frederik d. 7., frederik 2., frederik d. 2., hillerød, nordsjælland, kongernes nordsjælland, barokhaven, malerier, portrætter, særudstillinger

Frederiksborg Slot i Hillerød er en eventyrlig oplevelse, som ingen børn eller voksne bør gå glip af. Det smukke renæssanceslot er bygget på tre små øer i Slotssøen, i hvis blanke overflade de mange tårne og spir spejler sig i et fortryllende syn. 

{{$t(variables.showDescription ? 'general.$readLess' : 'general.$readMore')}}

Område

Adresse Frederiksborg Slot 10
3400 Hillerød
Se alt i dette område

Information

Åbningstider

01. apr 21 / 31. okt 21
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag
10:00 - 17:00

Se flere åbningstider

Priser

Børn 6 - 15 år 20 DKK - 0 DKK
Voksne 75 DKK - 0 DKK
Studerende / seniorer 65+ 60 DKK - 0 DKK
Familiebillet (2 voksne + 3 børn) 150 DKK - 0 DKK
Børn 0 - 5 år Gratis
Årskort 300 DKK - 0 DKK

Faciliteter og emner

Johanneskors
godadgang.dk
Aktivitetsmuligheder for børn
Copenhagen Card - gratis
Museumsbutik/Kiosk
Restaurant/Cafe

Koordinater

Længde: 55.93438181
Breddegrad: 12.30113026

Frederiksborg Slot | Nationalhistorisk Museum

Adresse Frederiksborg Slot 10 
3400 Hillerød
T +4548260439
dnm@dnm.dk
Book