Gurre Slotsruin

Foto: SoS.WebApplication.Models.IntegrationBroker.Attractions.File?.Photographer
Galleri

Beskrivelse

Gurre Slotsruin er ladet med sagn og spøgelseshistorier. Kong Valdemar Atterdag døde på Gurre Slot i 1375, og det siges at han hver nat rider rundt i egnen med sit vilde jagtselskab, og man skal huske at åbne alle porte og led. Sagnet fortæller, at det er Guds straf for kongens bemærkning: ”Lad blot Gud bevare sit Himmerige, hvis jeg kan beholde mit elskede Gurre”. Spøgelseshistorien kan følges helt tilbage til 1500-tallet, hvor en trylleamulet fik skyld for at ”binde” kongens sjæl til Gurre. Mange digtere som H.C. Andersen, J.P. Jacobsen og Halfdan Rasmussen har fundet inspiration i Gurre-sagnet.

Gurre Slot lå i middelalderen på en holm i Gurre sø. Kampestenstårnet i borgens midte udgør den ældste del af anlægget og er sandsynligvis opført i sidste halvdel af 1100-tallet. Ringmuren med de fire hjørnetårne er bygget af Valdemar Atterdag i midten af 1300-tallet. Borgen fungerede frem til begyndelsen af 1500-tallet, hvor den formentlig blev ødelagt under Grevens fejde. I tiden herefter benyttes Gurre som stenbrud, hvorfra materialer bl.a. benyttes til opbygningen af Kronborg.

Forslag til vandreture i området udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i serien Vandreture i statsskovene med titlen 'Gurre Sø'. Denne kan fås ved henvendelse til Helsingør Turistbureau eller på biblioteket.

Område

Adresse Gurre-Helsingør
3000 Helsingør
Se alt i dette område

Information

Faciliteter og emner

Parkeringsplads for busser
Johanneskors

Gurre Slotsruin

Adresse Gurre-Helsingør 
3000 Helsingør
T