Sankt Laurentius

Foto: SoS.WebApplication.Models.IntegrationBroker.Attractions.File?.Photographer
Galleri

Beskrivelse


Resterne af den middelalderlige Sankt Laurentius kirke befinder sig i dag på Stændertorvet i Roskilde bymidte og består af ruinen under torvet samt det endnu bevarede kirketårn. 

Sankt Laurentius kirkeruin

Sankt Laurentius kirkeruin med det berømte teglstensgulv befinder sig i dag ca. 2 meter under Stændertorvet. I ruinen er der indrettet et lille museum med fund fra den arkæologiske udgravning, der blev foretaget i 1998.

Som byens øvrige kirker fra middelalderen var Sankt Laurentius kirke opført af det lokale byggemateriale kildekalk, mens der ved efterfølgende ombygninger er anvendt røde teglsten. Skibet blev i slutningen af middelalderen forlænget mod vest, hvor også det stadig eksisterende kirketårn blev opført. Før stenkirken lå der på stedet en trækirke bygget i 1000-tallet, hvorfra kun begravelser kendes.

Kun et udsnit af kirkens grundplan fra ca. 1125 er udgravet og dermed synligt, når man går rundt i udstillingen, men på diagrammet vises, hvordan man formoder, at kirkens fulde grundplan har set ud med sine (eventuelle) dobbelttårne og det senere våbenhus. Kirkens grundplan kan også ses som en markering i flisebelægningen på Stændertorvet. Her kan man bedre orientere sig om størrelse og retning i forhold til den omkringliggende by.  

Sankt Laurentius tårn og helgenen

Sankt Laurentius tårn blev opført omkring 1500 som tårn til Sankt Laurentii kirke. Kirkeruinen kan i dag ses under jorden. Kirken var viet til en af middelalderens mest populære helgener, Sankt Laurentius. Et relief af ham er indsat i tårnets ydermur. Da kirken blev revet ned ved reformationen, blev tårnet skånet og fik nu funktion som ”byens tårn.” Det fik en verdslig funktion i byens liv – klokkeringning og det sted, hvorfra der blev holdt brandvagt. I 1731 brændte byens rådhus, der lå i Algade. Et nyt blev opført fire år senere, nu placeret i forbindelse med Sankt Laurentius tårn. Kirketårnet blev nu til et rådhustårn. 

Område

Adresse Stændertorvet
4000 Roskilde
Se alt i dette område

Information

Priser

Voksne 25 DKK - 0 DKK
Børn 0 DKK - 0 DKK

Faciliteter og emner

Parkeringsplads for busser
Copenhagen Card - gratis

Koordinater

Længde: 55.641188324
Breddegrad: 12.08061009

Sankt Laurentius

Adresse Stændertorvet 
4000 Roskilde
T 46316529
roskildemuseum@roskilde.dk