Svanemøllen

Foto: VisitKerteminde
Galleri

Beskrivelse

Svanemøllen i Kerteminde knejser smukt på Møllebakken i byens nordlige udkant og fungerer som sømærke og vartegn for byen. Navnet har den fået efter vejrhanen, en smuk svane, der pryder møllens top. Møllekroppen er ottekantet. Undermøllen er opført i mursten og har gennemkørsel for vogn. Overmøllen er opført i træ og beklædt med spån. Møllen har hækværk til sejl og manuel krøjning.

Svanemøllens historie
Svanemøllen er den eneste bevarede af de tre vindmøller, der i 1600-1700-tallet fandtes på Møllebakken i Kerteminde. Den tilhørte i 1700-tallet Rørbæk gods og senere Brolykkegods –to herregårde i byens nærhed. Fra stubmølle til gallerihollænderi 1851 afhændede Brolykkemøllen til forpagteren gennem 20 år, møller Hans Heilmann. Det, Heilmann købte, var en stubmølle bygget i 1786, og Heilmann gik derfor med tanker om at flytte møllen og lade den genopføre som en moderne hollandsk vindmølle med fast skrog og drejelig hat. Da møllen nedbrændte i november 1852 faldt mistanken derfor på mølleren, men flere år efter tilstod en tjenestekarl, at han var brandstifteren. I 1853 genopstod Svanemøllen i en ny og forbedret udgave som gallerihollænderi. Heilmanns søn gik konkurs i 1888, og møllen blev overtaget af købmand I. A. Larsen – far til den berømte kunstmaler Johannes Larsen, der i 1902 opførte sin smukke villa over for møllen. Johannes Larsen ejede møllen frem til sin død i 1961. Svanemøllen i Kerteminde er i dag en del af Johannes Larsen Museet. Den har sin egen forening af medlemmer, Foreningen til Svanemøllens bevarelse, der arbejder for at bevare møllen for eftertiden. Møllen er funktionsdygtig og sættes i gang et par gange om året. Der er bevaret en del mølleinventar, bl.a. gryn-, mel-og skråkværn. Foreningen til Svanemøllens bevarelse blev dannet efter Johannes Larsens død på foranledning af ejerne af den daværende restaurant Pax i Kerteminde, Tulle og Nan Due Nielsen, med det formål at søge møllen bevaret for eftertiden. I 1984 overtog Kerteminde Museum møllens administration og gennemførte en fuldstændig restaurering. Siden er møllen løbende blevet vedligeholdt. I 2009 har Foreningen til Svanemøllens bevarelse stået for indkøb af nye sejl til møllen.  

Område

Adresse Møllebakken 14
5300 Kerteminde
Se alt i dette område

Information

Faciliteter og emner

Medbragt mad er tilladt
Museumsbutik/Kiosk
Parkeringsplads for busser
Restaurant/Cafe

Koordinater

Længde: 55.455864
Breddegrad: 10.661283

Svanemøllen

Adresse Møllebakken 14 
5300 Kerteminde
T 65323727
ostfynsmuseer@ostfynsmuseer.dk