Skatkammeret

Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Galleri

Beskrivelse

Til Rådhushaven har billedhuggeren Mogens Møller udført "Skatkammeret". Titlen hentyder til en synlig boks, der er indkapslet i en vældig granitsten. Man kan kikke ind i boksen gennem en glasrude og her se en Venus-figur og en guldbarre på et kilo. Guld er evigt, skønt og uforanderligt, men guld er også ussel mammon. Kærlighedens gudinde Venus er lige så tvetydig. Hun er vindøjet og kikker derfor både på os og ikke på os. Hendes bryster stritter vellystigt samtidig med, at hun udstråler kyskhed. Hun er i forførende bevægelse og står dog stille. Venus vogter guldet, og hun frister os.

Adgangen bag om granitstenen er spærret af gitterværk og beskyttet af en morgenstjerne. Alt i alt en overvældende soliditet her tæt på det gamle arresthus og bag domstol og rådhus. Der henvises endvidere til afsnittet "Bygninger i Skive by".

Fra en brønd, ved den store granitsten, stiger en vandtåge - måske er det en hellig kilde, eller måske er hele skulpturen ramme for et orakel. Skulpturen er anbragt efter ønske fra Skive Kommune og betalt af Statens Kunst fond i 1993.

Kilde: "Skatkammeret", Pjece.


Område

Adresse Thinggade 1
7800 Skive
Se alt i dette område

Information

Koordinater

Længde: 56.566620114
Breddegrad: 9.0272975883

Skatkammeret

Adresse Thinggade 1 
7800 Skive
T 99155500
sk@skivekommune.dk