Jernalderlegeplads i Ringe

Foto: Jernalder Lege- og Formidlingsplads
Galleri

Beskrivelse

Jernalderen er flyttet ind på legepladsen ved Ringe Sø.

I området ved Amfiscenen, syd for Ringe Sø er anlagt opholdsplads med legeredskaber, langhus med borde og bænke samt formidling om jernalderen. Der er her på stedet og flere steder rundt om, gjort flere fund fra jernalderen, hvorfor dette blev temaet for legepladsen.

Her i jernalderuniverset - udforskes og opleves jernalderen gennem legen. Du kan gå balance på gigantiske guldhorn, økser, sværd, og skeletter, lege tagfat, eller blot sidde og nyde udsigten over søen. Du kan også få en gyngetur på offerhesten eller ”fare vild” i kultpladsens labyrint.

Pladsen er tænkt som en multifunktionel plads, der appellerer til leg, fantasi, fordybelse, viden og fællesskab for alle aldre.

Område

Address Søgaardsvej 46
5750 Ringe
Se alt i dette område

Information

Koordinater

Longitude: 55.23455233
Latitude: 10.46558497

Jernalderlegeplads i Ringe

Address Søgaardsvej 46 
5750 Ringe
T 22102004
evita.rosdahl@gmail.com