My Playground

Foto: Destination Nordvestkysten
My Playground Galleri

Beskrivelse

My Playground er en ny og gratis innovativ legeplads på slagterigrunden midt i Holstebro, hvor fri leg, læring og æstetik i byrummet går hånd i hånd.

Du kan kravle op, kravle ind, lytte til musikalske lydbilleder inde i kuberne, hoppe, svinge, lege, snakke og forsvinde i den tætte tåge. Kun fantasien sætter grænser.

Det innovative legelandskab består af mere end 37 hvide kuber i forskellige størrelser, med en højde på op til tre meter, fordelt på 400 kvadratmeter på grunden. Kuberne kan kombineres på utallige måder og står på et underlag af certificeret faldgummi. De indbyder til, at du kan sætte dine egne grænser, mærke efter i maven og prøve dig frem. De hvide klodser er prydet med små poetiske sætninger, som du kan gå på opdagelse i. Med jævne mellemrum bliver legepladsen indhyllet i tåge, så alle sanser kommer i spil.

My Playground var en del af programmet for Aarhus 2017, men er nu en fast attraktion i Holstebro.

Område

Adresse Vendersgade 14
7500 Holstebro
Se alt i dette område

Information

Koordinater

Længde: 56.3687323800369
Breddegrad: 8.61939132213593

My Playground

Adresse Vendersgade 14 
7500 Holstebro