Ranum Kirke

Foto: VisitVesthimmerland
Galleri

Beskrivelse

I 1909 blev Ranum Kirke bygget som en korsformet kirkebygning med kobberspir over midten af korset.

20 år efter opførelsen af kirken opdagede man, at spirets konstruktion trykkede ydermurene ud.
Med økonomisk hjælp fra en lokal købmand, som havde vundet mange penge i kortspil fra de lokale i området, blev det muligt at nedtage spiret og i stedet bygge en konstruktion, som kunne holde ydermurene på plads.
Dette blev løst ved, at man byggede to tårne, som kunne holde murene sammen.
De to tårne blev indviet i 1931.

Kirkens fresko er fra 1921 og er malet af Niels Larsen-Stevns.
Det kaldes for Kristi genkomst over Ranum by og egn, og det regnes for et hovedværk i 1900-tallets danske kirkekunst.

I kirken hænger tillige et fornemt krucifiks, skabt af kunstneren Erik Heide i 2003. Erik Heide har ligeledes forarbejdet den granitsten, som ses i den østlige ende af kirkegården.

Kirkens orgel er bygget af Troels Krohn i 1975 og har 26 stemmer.

Område

Adresse Vestergade 55
9681 Ranum
Se alt i dette område

Information

Faciliteter og emner

Landsbykirke

Koordinater

Længde: 56.894969
Breddegrad: 9.228025

Ranum Kirke

Adresse Vestergade 55 
9681 Ranum
T