Herregårdskælderen - Lammefestival

Foto: SoS.WebApplication.Models.IntegrationBroker.Attractions.File?.Photographer
Galleri

Beskrivelse

Herregårdskælderen - god mad i historiske omgivelser

I kælderen under Sønderskov ligger Restaurant Herregårdskælderen. Lokalerne stammer tilbage fra 1400-tallet. Restaurantlokalet har oprindeligt været køkken. Bageovn, ildsted og vandcisterne er blandt de velbevarede spor, der kan beundres under spisningen, mens tankerne flyver tilbage til fortiden.

Restaurant Herregårdskælderen åbnede i 1992 efter endt restaurering af Sønderskov. I starten af 2009 overtog jeg restauranten. I den forbindelse åbnede Thomas Juels Tårnrum med et fantastisk rundt ridderbord skabt af et kæmpeasketræ, der væltede ved Sønderskov i orkanen tilbage i 1999. Af det samme asketræ er der produceret 12 smukke stole med Thomas Juels våbenskjold. Stolene er sponseret af 12 personer, men de kan benyttes af alle.

Ud over disse rum består Herregårdskælderen af et selskabslokale ( Thomas Juels Sal ) med plads til 75 – 80 personer.

I 2014 blev Restaurant Herregårdskælderen optaget i White Guide over de 260 bedste danske restauranter, og blev her bedømt i kategorien "Meget høj klasse". 

Danske råvarer, gerne fra Sønderskovs Folkehave og egnen omkring anvendes i køkkenet til spændende menuer.
 

Derfor er sæsonen vigtig og menukortet skifter en gang om måneden.
 

Velkommen i Herregårdskælderen

Preben Madsen

Område

Adresse Sønderskovgårdvej 2
6650 Brørup
Se alt i dette område

Information

Herregårdskælderen - Lammefestival

Adresse Sønderskovgårdvej 2 
6650 Brørup
T 75 38 38 45
preben@sonderskov.dk