Tips til udlejning

Danske sommerhuse er lige så individuelle som deres ejeres smag, og det er en del af charmen ved at leje hus i Danmark. Vores gæsters forventninger til det lejede sommerhus er stigende, og det er derfor - uanset husets specielle karakter - af stor vigtighed, at det kvalitetsmæssigt er i orden. Gæsterne lægger også stor vægt på udstyret, og derfor har vi lavet en liste med gode råd, så vi sammen kan hjælpe gæsterne til at få en god ferie og dermed forhåbentlig bestille dit sommerhus igen.

Opholds-/spisestue

Opholds-/spisestue
Huset skal generelt være udstyret med gode og praktiske møbler i såvel sofa- som spiseafdeling, da størstedelen af gæsterne er børnefamilier. Udlejes sommerhuset til 8 personer, skal der også være spise- og siddeplads til 8. Desuden er en god belysning vigtig - både læse- og hyggebelysning.

 
køkken

Køkken
I mange - især nyere - sommerhuse er køkkenet kombineret med spiseplads og opholdsstue. Til et velfungerende køkken hører blandt andet el-komfur med 3-4 kogeplader, bageovn, emhætte, køleskab m/fryser, opvaskemaskine, mikroovn, elkande og kaffemaskine. Der bør være rigeligt med udstyr (service, bestik, gryder, pander, glas med mere).

 
Soveværelser

Soveværelser
Alt efter plads og antal soveværelser er dobbeltsenge og enkeltsenge klart at foretrække. Sengene skal være udstyret med gode madrasser, helst springmadrasser. Det anbefales at bruge rullemadrasser til beskyttelse af madrasserne. En søvnløs nat på en dårlig madras er med til at give kunden en dårlig oplevelse af ferieopholdet. HUSK læselampe ved sengen - denne er uundværlig, når "godnatkapitlet" skal læses.

 
Badeværelse

Badeværelse
Badeværelset skal fungere på lige fod med det, man har derhjemme. Det vil sige, at der skal være knager til håndklæder, skabsplads til toiletsager, stik til barbermaskine/føntørrer og god belysning.

 
Ydre forhold

Ydre forhold
Grunden skal fremtræde velholdt - uanset om det er en naturgrund eller en anlagt have. Græsset skal gerne være slået, så børn kan lege på det. Er der sandkasse, skal denne være fyldt med sand, og det er en god idé med et låg til at lægge over, så dyr ikke forurener sandet. Gynger skal naturligvis være forsvarlige og sikkerhedsmæssigt i orden. Postkasse og tydeligt nummerskilt ved indkørslen bør være en selvfølge.

 
Havemøbler

Havemøbler
Huset skal være forsynet med havebord og stole til det antal personer, det er beregnet til. Liggestole og parasol vil også gøre lykke. Vi anbefaler, at det ikke er de billigste plastichavemøbler, som indkøbes til sommerhuset.

 
ekstra plusser

Hvad giver "ekstra plusser"?
Ofte er det små forbedringer i dit sommerhus, der er med til at skabe en god ferieoplevelse for gæsterne, fx at der er en dvd til rådighed. Der er selvfølgelig forskellige faciliteter, som kan "hæve" husets standard. Der er størst efterspørgsel på:

  • opvaskemaskine
  • parabol
  • sauna
 
Børnepakke

Børnepakke
Da en stor del af vores gæster er børnefamilier, kunne man med fordel vælge at gøre sit sommerhus særlig attraktivt for disse familier ved at have barneseng, højstol, gynge og sandkasse. Til de større børn vil det være en god idé at investere i spillekonsoller som fx Playstation og/eller Nintendo Wii.

 
Aktiviteter

Aktiviteter
Har du mulighed for det, anbefaler vi, at du etablerer et godt aktivitetsrum. Det kan blandt andet indeholde et billardbord og/eller et tennisbord. Dart og bordfodbold er også oplagt at anskaffe. Derudover er det også en god idé at investere i fx airhockey, spillekonsoller og -maskiner.

 
Vinterudlejning

Vinterudlejning
Hvis huset også udlejes i vinterhalvåret, skal der være el-varme i alle rum samt helst en brændeovn eller lignende. Der skal være termoruder og i øvrigt god isolering. Huset skal kunne opvarmes, så man undgår den ubehagelige lugt af fugt/mug, hvis huset har stået tomt. Om vinteren skal vejen evt. ryddes for sne, så gæsterne kan komme frem til sommerhuset.

Udskriv Tip en ven Sitemap Føj til foretrukne
Tip en ven

Giv feedback

Jeres feedback er vigtig for os - vi bruger den til at gøre alt omkring jeres ferie bedre.
Ønsker I et svar på jeres feedback?
Ja, på e-mail
Nej