Velkommen til Sol og Strand sommerhusudlejning i hele Danmark
70 10 01 60
 

Sommerhusudlejning Sønderballe Hoved - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Sønderballe Hoved, Sydøstjylland, Danmark udlejes her!

 

Gæstevurderinger fra Sønderballe Hoved:

 
 

20 gæster har givet Sønderballe Hoved en gennemsnitlig vurdering på 4,75 ud af 5 stjerner.


Generel

Ferieområdet Sønderballe Hoved ligger i Genner Bugt og er omgivet af herlige naturområder, som indbyder til vandre- og cykelture. Ferieområdet ligger kun få hundrede meter fra en skøn badestrand og meget centralt i forhold til Sønderjyllands seværdigheder. Dagligvarer kan I købe i en omkreds af 5 km, og byerne Aabenraa og Haderslev ligger begge i en afstand af ca. 15 km. Her kan I købe ind, gå på café eller besøge et museum.

Strand

Ferieområdet ligger tæt ved den dejlige Sønderballe Strand. Badestranden ved Diernæs, som har Blåt Flag, kan også anbefales (5 km). Stranden er meget børnevenlig, da vandet er roligt og lavt. Her kan I bade, tage solbad, spille bold, sejle eller surfe.

Natur

Ferieområdet er præget af kyststrækninger, strand, marker og skove. Ca. 4 km fra ferieområdet ligger den lille ø Kalvø, som har en herlig, uberørt natur, og som er forbundet med fastlandet via en dæmning. Såvel Kalvø, som også en del af Genner Bugt, er i dag udlagt som naturreservat med et mangfoldigt dyreliv. Naturen på Løjt Land adskiller sig fra det øvrige landskab i Sønderjylland fordi naturen her er mere bakket (11 km). Varnæs Hoved er et fredet område, hvor det bakkede landskab bliver præget af marker, små moser, skove og en sø (31 km). Ved kysten er der strande og skrænter.

Aktivitet

I kan fiske fra stranden ved Sønderballe, i Hoptrup Å ( 6 km), som er kendt for sine gode ørreder, i Put & Take fiskeparkerne, som befinder sig indenfor en radius af 10 km, eller fra en fiske kutter, som sejler ud fra enten Aabenraa (15 km) eller Haderslev (15 km). Golfentusiasten kan vælge mellem Sønderjyllands hele 9 golfbaner. Desuden egner området sig til vandreture ved kysten og strandene samt gennem skovene. Området byder ligeledes på flere afmærkede cykelruter. Paintball, gokart og dykning hører også til blandt de populære aktiviteter i området. I kan også tage en kanotur på den genoprettede Slivsø, der ligger i forlængelse af Hoptrup Å og som byder på et rigt dyreliv. I området arrangeres byfester, ringridning, dyrskuer og meget andet sommeren igennem.

Attraktion

Der findes et stort antal af fortidsminder i området. En af Danmarks bedst bevarede gravhøje, Myrpold, er smukt beliggende overfor Skarrev (11 km), hvorfra der er en storslået udsigt over fjorden mod Als og Fyn. Da gravkammeret blev opdaget, fandt man gravgaver og 10 skeletter deri. Et par kilometer øst herfor ligger langdyssen Tvekløft. De stråtækte huse på halvøen Løjt Land er ligeledes et besøg værd. Besøg Øen Barsø, hvor de gamle grusveje og gårde er blevet bevaret. Nyd også fra de mange bakker den smukke udsigt over marker, de mange gårde, Sønderballe Hoved og Løjt Land.

Udflugt

Tæt ved Haderslev finder I den store park Dyrehaven (23 km). Her kan I opleve et landskab med skov, græsarealer, enge, rådyr og krondyr. Museet i Haderslev er et arkæologisk museum med en frilandsafdeling og en udstilling om byen. Herudover byder byen på en hyggelig gågade, mange grønne områder, bl.a. Damparken, en gammel bydel med nænsomt renoverede huse samt en smuk domkirke. Besøg Aabenraa og oplev havnen, stranden, den skønne gågade med markeder, den gamle bydel samt Aabenraa Slot, der er omgivet af vand og træer (15 km). Sommerland Syd i Tinglev byder på actionland, vandland, fart og spænding for både store og små (33 km). LEGOLAND er bygget af 50 mio. byggeklodser. Mere end 50 aktiviteter sørger for fart, spænding og oplevelser! ''Den sjoveste legeplads for hele familien'' byder på riddere i rustning, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget, meget mere (85 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


2 Sommerhuse i Sønderballe Hoved

Søg sommerhus
    • Sønderballe Hoved

       

      Kategori: 

      ?
       

      Reg.nr.: 62-4109

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: 1

      Internet: Ja

      50 m til vandet

      3 vurderinger

       

       


      DKK 2529

      Flere detaljer

    • Sønderballe Hoved

       

      Kategori: 

      ?
       

      Reg.nr.: 62-4108

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

      Husdyr tilladt: 1

      Internet: Ja

      150 m til vandet

      17 vurderinger

       

       


      DKK 2058

      Flere detaljer