Saltum, Sommerhus 13-0021
Swimmingpool
Ved nøgleudleveringen modtager I en specialbrochure om ophold i sommerhuse med swimmingpool.
En vellykket ferie kræver, at I overholder nogle enkle baderegler, som findes i sommerhuset.
Det koster energi at opvarme store mængder vand. I kan reducere energiforbruget ved, at trække termotæppet hen over swimmingpoolen. Dermed reduceres både energiforbruget og fordampningen i poolrummet.
Vandtemperaturen i en indendørs swimmingpool ligger typisk på 24-28° C.
Kontrol
Vore servicemedarbejdere er uddannet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen og har diplom i swimmingpool-teknik og vandkvalitet. Det er jeres garanti for korrekt kontrol med private swimmingpools og spabade, når I lejer sommerhus hos Sol og Strand. Alligevel må man ikke sammenligne swimmingpool og spabad i et sommerhus med en almindelig svømmehal.
Kontrolbesøget kan have fundet sted umiddelbart før jeres ankomst - eller det vil finde sted under opholdet.
Under besøget bliver vandets klor- og pH-værdi analyseret, kontrolleret og eventuelt justeret. Samtidig bliver vandets temperatur og klarhed kontrolleret, og teknikken afprøves.
Vandkvalitet
For at give jer den optimale vandkvalitet skal antallet af personer svare til personantallet, som blev angivet ved bookingen. Det er afgørende for, at servicemedarbejderen kan dosere den optimale mængde klor. Klor bliver opbrugt hurtigere - jo flere personer der bruger swimmingpoolen. Klorværdien justeres således individuelt med hensyn til netop jeres ferie.

