Sommerhuse i Nr. Rubjerg

Sommerhus i Nr. Rubjerg - dejlig ferie bag de høje skrænter

I det kuperede landskab bag de høje skrænter ved Vesterhavet ligger sommerhusene i Nr. Rubjerg. Der er ikke langt til Lønstrup mod nord eller Løkken mod syd. Naturen ved Nr. Rubjerg er blid og barsk på samme tid.

Naturen er helt tæt på i Nr. Rubjerg

Sandstrand, stejle skrænter og klitter. Nr. Rubjerg har det hele. Vesterhavet og stranden er perfekt til aktive dage hvad enten der står badning, surfing eller kystfiskeri på programmet. Der er ikke længere til den charmerende ferieby Lønstrup lidt mod nord, end at man kan tage cyklen eller spadsere derop.

Nr. Rubjerg strand og natur

Sandstranden ved Nr. Rubjerg ligger nedenfor de høje skrænter. Selvom det ser barsk ud, er det den perfekte ramme for badeture eller for at sole sig på stranden. Baglandet er varieret med indlandsklitter, hedeområder, landbrugsjord, skov og plantage. Området er perfekt til vandre-, cykel- og rideture.

Den imponerende Rubjerg Knude ligger umiddelbart nord for området. Knuden er den højeste og mest markante del af den 13 km lange kystskrænt, kaldet Lønstrup Klint, der strækker sig mellem Løkken og Lønstrup. På toppen af Rubjerg Knude tårner fyrtårnet sig, der blev verdensberømt i Danmark i 2019, da det blev sat på en slags rulleskøjter og flyttet 70 meter ind i landet for at være i sikkerhed for at styrte i havet.

Udflugter omkring Nr. Rubjerg

Der er en række gode udflugtsmuligheder indenfor en overkommelig afstand af Nr. Rubjerg. Trækker naturen er Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, ikke til at komme udenom. For de fugleinteresserede er Skagen et spændende sted, som ofte får besøg af særdeles sjældne fugle, ligesom der de senere år flere gange er observeret spækhuggere i havet ud for byen.

Trækker bylivet er Hjørring et nærliggende bud med sine hyggelige bymidte og sit gode handelsliv.

Aalborg noget længere mod syd er absolut også et besøg værd. Den nordjyske hovedstad har et godt handelsliv, ligesom kulturinstitutioner som Kunsten, Nordkraft og Musikkens Hus er et besøg værd.


Attraktioner nær Nr. Rubjerg

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er både et sommerland og et vandland. Fårup er en af landets mest besøgte turistattraktioner og det er ikke uden grund. Forlystelserne er i top, og sommerlandet har netop indviet Danmarks største rutsjebane. Trækker vandet er det muligt at dyppe sig i Danmarks største vandland.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+

Aalborg Zoo

Aalborg Zoo, som har omkring 2300 dyr fordelt på 125 forskellige arter. Haven holder åbent året rundt undtagen. Hunde er velkomne, når de holdes i snor.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+


Nordsøen Oceanarium

Oceanariet, der er Nordeuropas største akvarium, har mere end 7.000 fisk og andre havdyr bag de tykke glas. Det er muligt at klappe fiskene i rørebassinet og se med, når hajerne og klumpfisk bliver fodret. Der er 10.000 kvadratmeter under tag og 6.000 kvadratmeter udendørs, hvor blandt andet sælerne boltrer sig.

Bunkermuseet Hirtshals

Bunkermuseet, 10. batteri, der ligger ved Hirtshals er det mest komplette og udgravede forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Anlægget breder sig over et område på 450 x 750 meter, og det har 69 bunkere, der er forbundet med 3,5 kilometer løbegrave.


Museum For Papirkunst

Museet, der ligger i Hune, er Nordens eneste specialmuseum for papirkunst. Kvinden bag museet er papirkunstneren Karen Bit Vejle. Udover at beundre papirklippene er der mulighed for selv at forsøge sig med saksen.

Skulpturparken Blokhus

Skulpturparken på over 20.000 kvadratmeter har en stor udstilling af skulpturer, der først og fremmest er fremstillet af sand. Parken har også sansehaver med blomster, ligesom der er aktiviteter for børn.

Haven i Hune

Haven i Hune, der er over 7.500 kvadratmeter stor, er en af Nordjyllands mest populære attraktioner. Bag haven stod kunstneren Anne Just, der fra 1991 og frem forvandlede et klitområde til en kæmpestor, frodig have.

Blokhus Saltcenter

Det er ikke bare på Læsø, der sydes salt. Det sker også i Blokhus Saltcenter, hvor tusindvis af liter havvand hvert år forvandles til velsmagende salt. Det er energien fra 64 solfangere, der sørger for forvandlingen.

Børglum Kloster

Børglum Kloster tilhørte i sin tid ordenen De hvide brødre. Den sidste biskop var den berygtede Stygge Krumpen. I forbindelse med reformationen overtog kongen klostret, der efterfølgende blev til bolig for skiftende danske stormænd. Siden 1835 har klostret være i slægten Rottbølls eje. I dag er der åbent for offentligheden.