Sommerhuse i Bratten

Sommerhus i Bratten - dejlig ferie ved børnevenlig strand

Lige ud til Kattegat ligger sommerhusområdet Bratten. Et fredeligt område med en ualmindelig dejlig strand, der ligger tæt på Strandby, Frederikshavn og Skagen mod nord.

Fremragende strand i roligt område

Lidt nord for Strandby og Frederikshavn ligger det fredelige sommerhusområde Bratten. Området har egen købmand i sæsonen, og der er et fælles legeområde, hvor børnene kan hygge sig. Lystfiskere kan enten fiske direkte fra stranden, besøge et af områdets put and take-søer, eller prøve lykken ved Elling Å lidt syd for Strandby. Stranden passer også fint til windsurfere.

Stranden og naturen

Stranden ved Bratten er særdeles børnevenlig. Det er en af de bedste strande i Frederikshavn Kommune. Den er kilometerlang og bred, sandet er hvidt, og den er velforsynet med klitter. Vandet er blidt, og der bliver langsomt dybt. Udover lange dage på stranden med badning og leg i sandet, er den som skabt til lange spadsereture.

Der er en tilgængelighedsrampe hele vejen fra parkeringspladsen og ud til den badebro, der ligger på stranden. Bag badebroen står foreningen ”Glade venner af Bratten”. Nord for Bratten ligger Jerup Strand, der med sine strandenge er et fint sted at kigge efter fugle.

Udflugter

Et oplagt udflugtsmål er nabobyen Strandby, der har en aktiv fiskerby. På alle hverdage er der fiskeauktion i kl. 7.00 i auktionshallen.

Skagensbanen har et stoppested lige ved Bratten, så det er muligt at tage toget på udflugt mod nord til Skagen eller mod syd til Frederikshavn.

Skagen er absolut et besøg værd. Byen med de gulkalkede huse og røde tage har et rigt kulturliv med gode museer. Frederikshavn lidt mod syd er en glimrende handelsby, men har også en spændende historie og nogle fine historiske perler at byde på.

Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Den er stadig i bevægelse og bevæger sig omkring 15 meter mod øst hvert år. Det betyder, at den på et tidspunkt vil dække hovedvejen til Skagen. Rubjerg Knude er heller ikke til at komme udenom. Her knejser det berømte fyrtårn, der i 2019 blev flyttet 70 meter ind i landet.

Aalborg er også værd at besøge. Den nordjyske hovedstad har et godt handelsliv, ligesom kulturinstitutioner som Kunsten, Nordkraft og Musikkens Hus er spændende at opleve.


Attraktioner

Bunkermuseet Hirtshals

Bunkermuseet, 10. batteri, der ligger ved Hirtshals er det mest komplette og udgravede forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Anlægget breder sig over et område på 450 x 750 meter, og det har 69 bunkere, der er forbundet med 3,5 kilometer løbegrave.

Børglum Kloster

Børglum Kloster tilhørte i sin tid ordenen De hvide brødre. Den sidste biskop var den berygtede Stygge Krumpen. I forbindelse med reformationen overtog kongen klostret, der efterfølgende blev til bolig for skiftende danske stormænd. Siden 1835 har klostret være i slægten Rottbølls eje. I dag er der åbent for offentligheden.

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er både et sommerland og et vandland. Fårup er en af landets mest besøgte turistattraktioner og det er ikke uden grund. Forlystelserne er i top, og sommerlandet har netop indviet Danmarks største rutsjebane. Trækker vandet er det muligt at dyppe sig i Danmarks største vandland.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+

Nordjyllands Kystmuseum

Bangsbo Fort, Nordjyllands Kystmuseum ligger i 82 meters højde syd for Frederikshavn. Fortet består af et befæstningsanlæg bygget under 2. Verdenskrig. Det blev udbygget af det danske søværn i løbet af Den Kolde Krig.

Nordsøen Oceanarium

Oceanariet, der er Nordeuropas største akvarium, har mere end 7.000 fisk og andre havdyr bag de tykke glas. Det er muligt at klappe fiskene i rørebassinet og se med, når hajerne og klumpfisk bliver fodret. Der er 10.000 kvadratmeter under tag og 6.000 kvadratmeter udendørs, hvor blandt andet sælerne boltrer sig.

Skagens Museum

Skagens Museum har en omfattende samling af værker af Skagensmalerne, heriblandt Anna og Michael Ancher, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Viggo Johansen og Holger Drachmann.

Ørnereservatet – Eagleworld

Ørnereservatet nær Skagen er Danmarks ældste rovfuglecenter. Området, hvor centret ligger, er på omkring 30 hektar med sø, klitter, hav og hedelandskab. Centret har omkring 100 fugle fordelt på ti arter. Der er forevisninger, hvor falkonerer viser, hvad fuglene kan.

Voergaard Slot

Voergaard Slot er en herregård i renæssancestil tæt ved Dronninglund. En af slottet mest berømte beboere var Ingeborg Skeel, der var kendt for at være lidt af en tyran over for områdets bønder. Angiveligt spøger hun stadig på slottet. Den dansk-franske greve Ejner Oberbech-Clausen købte slottet i 50’erne. Han medbragte sin store kunst- og møbelsamling. Slottet er overdraget til en familiefond, og der er i sæsonen daglige rundvisninger.

Aalborg Zoo

Aalborg Zoo, som har omkring 2300 dyr fordelt på 125 forskellige arter. Haven holder åbent året rundt undtagen. Hunde er velkomne, når de holdes i snor.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+