Sommerhuse i Sortsø Strand

Sommerhus Sortsø Strand - dejlig ferie i sommerhus på Falster

Ikke ret langt fra det sted, hvor Farøbroen går i land på den nordlige del af Falster, ligger det fredelige sommerhusområde Sortsø Strand. Området har gode faciliteter – blandt andet et fælles udendørs svømmebassin og en kombineret både- og badebro. Fra Sortsø er der en fin udsigt over til Bogø, ligesom Sortsø Havn ligger lige nærheden. Der er ikke langt til den charmerende købstad Stubbekøbing eller til Nr. Alslev, hvor der er en togstation.

Den sydlige del af Sjælland er også indenfor køreafstand, ligesom Møn med den imponerende Møns klint er tæt på.   

Der er gode muligheder for at holde en aktiv ferie ved Sortsø Strand og i området omkring. Der er gode fiskemuligheder langs strandene, forholdene for windsurfere er gode. Der er en del afmærkede vandreruter, mountainbikeruter og ridestier i skovområderne på Falster. Er man til golf er der en del golfklubber spredt ud over både Lolland og Falster. 

Sortsø Strand og naturen omkring 

Det er muligt at bade ved Sortsø Strand fra en badebro. En børnevenlig sandstrand finder man ved Ore Strand lidt øst for Stubbekøbing.

Lige bag Sortsø Strand ligger Sortsø Fredskov, mens de smukke Corselitze-skovene begynder sydøst for Stubbekøbing og strækker sig et godt stykke ned ad Falsters østkyst. Der er gode vandreruter i skovene, ligesom der er spor til mountainbike og ridestier.

Et stykke sydpå ligger Bøtøskoven, der er en fyrre- og granskov. Her er et rigt dyreliv og blandt andet en del sjældne sommerfugle.  Man kan også være heldig at støde på naturplejere i skikkelse af vilde Konikheste, der oprindeligt stammer fra Polen, og skotsk højlandskvæg.

Udflugter og attraktioner nær Sortsø Strand 

Den gamle købstad Stubbekøbing er et oplagt udflugtsmål. Den ligger smukt lige ud til Grønsund. Byen er over 850 år gammel, og det gamle gadeforløb er bevaret. I byen ligger flere huse og købmandsgårde fra omkring år 1700 og frem til 1800-tallet. Den tidligere så vigtige fiskerihavn har udviklet sig til en livlig og velbesøgt lystbådehavn. 

Fra Stubbekøbing er der færgeforbindelse til Bogø med veteranfærgen Ida, der er Danmarks eneste træfærge i daglig drift. Ruten er især populær blandt cyklister, der ikke kan benytte motorvejen, der går via Farøbroen.

Møns Klint på er et af de mest populære udflugtsmål i Danmark. De hvide klinter rejser sig stejlt i op til 128 meter højde over det turkisgrønne hav. Klinterne strækker sig over 7 kilometer er en noget helt særligt. Man skal ned af 497 trin for at komme ned på strand – og lige så mange op igen. På toppen af klinten er der bygget en 267 meter lang træbelagt sti med flere udkigspunkter. 

Nykøbing Falster, den største by på Lolland Falster, er altid et besøg vær. Det er hyggelig, gammel by, der ligger smukt ned til Guldborgsund. Byen har et godt handelsliv, og der er mange specialbutikker og spisesteder i byen. 

Stouby Mølle ved Væggerløse blev ifølge Møllebogen bygget i 1750, og i 1790 blev den angiveligt flyttet til sin nuværende placering. Møllen ejes af Guldborgsund Komune og drives af Stouby Møllelaug. Den er fuldt intakt og fungerer, som da den blev opført. 

Sortsø Strand seværdigheder og attraktioner 

Knuthenborg Safaripark

På det nordlige Lolland ligger Knuthenborg Safaripark, der er Nordeuropas største safaripark med over 1000 vilde dyr i deres naturlige miljøer. Her er også nogle af verdens bedste skeletter af dinosaurer.

Krokodille Zoo

Ved Eskilstrup på Falster ligger Krokodille Zoo, der mere end 20 forskellige krokodille- og alligatorarter. Dermed har den zoologiske have den største samling i Europa. Krokodille Zoo har også en del andre krybdyr som slanger og skildpadder.

Middelaldercentret

Lidt udenfor Nykøbing Falster ligger Middelaldercentret, der er frilandsmuseum samt et oplevelses- og forsøgscenter, hvor den danske middelalder er i centrum. På centret er opbygget en dansk middelalderby, som den så ud omkring år 1400. Centret råder også over et udvalg af datidens våben.

Guldborgsund Zoo & Botanisk Have

Guldborgsund ZOO og Botanisk Have er både en zoologisk have og en botanisk have. Den har omkring 80 forskellige dyrearter og har knap 1000 registrerede plantearter.

Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum har en fin samling af kunst fra 1780 og frem til i dag. Den moderne og prisbelønnede museumsbygning ligger smukt på det østligste Lolland. I Fuglsang Kunstmuseums samlinger er bl.a. værker af Jens Juel, P.C. Skovgaard, Kristian Zahrtmann, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring.

GeoCenter Møns Klint

Ved Møns Klint ligger GeoCenter Møns Klint, der er et oplevelsescenter, som fortæller om Danmarks fødsel, og hvad der skete på klinten. Udstillingen er gravet ned i selve klinten og er opbygget som en tidsrejse, der strækker sig over 70 millioner år.

Danmarks Borgcenter

Midt i Vordingborg ligger Danmarks Borgcenter, der fortæller historien om Danmarks cirka 2000 borge og voldsteder. Museet ligger på Vordingborgs Slotsterræn, der er landets største borgruin.

BonBon Land

Forlystelsesparken BonBon Land ligger ved Holme Olstrup nær Næstved. Forlystelsesparken har omkring 60 forlystelser til både børn og voksne.

Holmegaard Værk

Det gamle Holmegaard Glasværk har slået dørene op til en verden af design, håndværk og historie. Det tidligere glasværk er i dag en del af Museum Sydøstdanmark. Der er seks faste udstillinger og to skiftende særudstillinger på Holmegaard Værk.

Skovtårnet ved Camp Adventure

Midt i Gisselfelds skove tæt ved Næstved står et smukt og specielt 45 meter højt tårn, hvorfra der er udsigt over træerne kroner.  På toppen af tårnet er man oppe i 140 meters højde over havet og på en klar dag, er der udsigt helt til København, som ligger mere end 50 kilometer væk.