Sommerhusudlejning i Jegindø - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Jegindø, Limfjordslandet, Danmark udlejes her!

Jegindø er ca. 6 km lang og 3 km bred, og øen er forbundet med Limfjords-halvøen Thyholm via en dæmning. Oplev den hyggelige atmosfære på havnen, hvor der altid er aktivitet. Her kan I indimellem købe friskfanget fisk. Ud over fiskerbådene og lystbådene finder I desuden et spisested, en legeplads, en petanque-bane og et lille museum ved havnen. Der er dejlige udsigter over Limfjorden næsten overalt på øen. Her er luften frisk og naturen ren. På Jegindø kan I fiske, vandre, cykle, besøge museer eller blot slappe af i de rolige omgivelser. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer på øen. Herfra er der 6 km til Hvidbjerg, som byder på flere spisesteder og gode indkøbsmuligheder, og 24 km til Struer, hvor I finder butikker, restauranter, seværdigheder og Limfjordens største lystbådehavn.

 

Gæstevurderinger fra Jegindø:

 
 

14 gæster har givet Jegindø en gennemsnitlig vurdering på 4,14 ud af 5 stjerner.


 

Generel

Jegindø er ca. 6 km lang og 3 km bred, og øen er forbundet med Limfjords-halvøen Thyholm via en dæmning. Oplev den hyggelige atmosfære på havnen, hvor der altid er aktivitet. Her kan I indimellem købe friskfanget fisk. Ud over fiskerbådene og lystbådene finder I desuden et spisested, en legeplads, en petanque-bane og et lille museum ved havnen. Der er dejlige udsigter over Limfjorden næsten overalt på øen. Her er luften frisk og naturen ren. På Jegindø kan I fiske, vandre, cykle, besøge museer eller blot slappe af i de rolige omgivelser. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer på øen. Herfra er der 6 km til Hvidbjerg, som byder på flere spisesteder og gode indkøbsmuligheder, og 24 km til Struer, hvor I finder butikker, restauranter, seværdigheder og Limfjordens største lystbådehavn.

Strand

Ved færgestedet ligger stranden Bøhl, som er en af Limfjordens bedste badestrande med groft sand og lavt, klart vand. Der er ligeledes dejlig sandbadestrand ved den lange, smalle odde Jegindø Tap, på sydsiden af øen. Der findes flere, men mere stenfyldte strande, på øen. Ønsker I at bade ved Vesterhavets brede hvide sandstrande, så ligger Agger Tange Strand kun 36 km fra Jegindø. Den hvide sandstrand har Blåt Flag. Stranden er omkring 100 meter bred og består af sand og sten. Vandet er klart, og bunden er af sand og sten. Der er gode bade- og opholdsmuligheder i læ af de mange høfder. Dog bliver der hurtigt dybt, og ofte kan der være bølger og stærk strøm.

Natur

Jegindø er præget af flade enge og vådområder, som flere steder på nordøen er fredet. Her græsser kreaturer og der findes ligeledes et rigt fugleliv her. Øen har hverken høje punkter, skove, søer eller åer, men byder blot på stille, fredelig, ren og uspoleret natur og dejlige badestrande. Ved Jegindø Tap kan I ved lavvande vandre en hel km ud i på havbunden. Hvidbjerg Plantage er et 40 ha stort lavt plantageområde med løv- og nåletræer (7 km). Lodbjerg Klitplantage er et 1050 ha stort område med skov, søer samt hede- og klitarealer (10 km). På Venø kan I opleve en smuk og meget afvekslende natur. Her findes der et sjældent rigt fugle- og dyreliv, og øen er især kendt for sine mange enestående sommerfuglearter (27 km).

Aktivitet

Når I er på øferie på Jegindø kan I fiske langs øens kyster eller fra havnen, leje en båd, vandre eller tage på cykeltur øen rundt. Golfspillere kan afprøve banen hos Struer Golfklub. Klubben tilbyder både en smuk, let kuperet 18-hullers sea-side bane samt en 9-hullers Pay & Play bane (24 km).

Attraktion

Ved havnen ligger det lille fiskerimuseum ''Æ Fywerhus'', der udstiller minder fra øens gamle fisker- og bondekultur. En moderne jernskulptur foran museet er en seværdighed i sig selv. Øens tidligere elværk fugerer i dag som museum. Se bl.a. de gamle maskiner og generatorer på det interessante museum. Ved ''Den hellige Kilde'' ved byen Helligkilde, syd for Hvidbjerg, kan I opleve en kilde, som året rundt vælder store mængder at koldt, klart vand op af jorden (5 km). Thyholm Egnsmuseum/ Apotekergården i Søndbjerg er et lille museum, som er indrettet i en gammel apotekergård. Her fortælles om egnens kultur og historie (6 km). I Kutter- og Bunkermuseet ved Oddesund vidner store bunkersanlæg samt en udstilling om besættelsen under 2. verdenskrig (13 km).

Udflugt

Besøg Struer med Limfjordens største lystbådehavn, hyggeligt byliv samt flere gallerier og seværdigheder. Det kulturhistoriske museum Struer Museum er indrettet i byens ældste ejendom, Torngård, og her kan I bl.a. opleve en gammel bondestue, en flaskeskibs-udstilling og en oldtids-udstilling (24 km). I Thyborøn ligger Jyllands Akvariet, hvor I kan klappe en haj på hovedet og holde en krabbe i hånden, Kystcentret, som er et spændende oplevelses- og formidlingscenter samt Sneglehuset; et hus, som er dekoreret med millioner af skaller både indvendigt og udvendigt (45 km). Hjerl Hede Frilandsmuseum ved Vinderup er et spændende og levende museum for hele familien. Se bl.a. hvordan dagliglivet på landet for 150 år siden bliver levendegjort (46 km). Jesperhus Blomsterpark er nordens største blomsterpark med farverige blomsterarrangementer, junglezoo med bl.a. smukke tropefugle samt pirat-, lege- og vandland (52 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


3 Sommerhuse i Jegindø

Søg sommerhus
    • Jegindø

       

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 31-2008

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

       

      Husdyr tilladt: 2

      Internet: Nej

      100 m til vandet

       

       
      1 uge fra DKK 1977

      Flere detaljer

    • Jegindø

       

      Kategori: 

      ?

       

      Reg.nr.: 31-2006

      Sovepladser: 6

      Soverum: 2

       

      Husdyr tilladt: 4

      Internet: Ja

      150 m til vandet

       

       
      1 uge fra DKK 1934

      Flere detaljer