Velkommen til Sol og Strand sommerhusudlejning i hele Danmark
70 10 01 60
 

Sommerhusudlejning Gedsted - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Gedsted, Limfjordslandet, Danmark udlejes her!

 

Gedsted er en hyggelig, mindre by, som er omgivet af fjord, enge, marker og åbne vidder. Byen er højt beliggende, og fra flere steder er der dejlig udsigt over engene og fjorden. Den naturskønne rute 'Marguritruten' fører gennem Gedsted. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Gedsted, og i handelsbyen Aalestrup, 10 km herfra, finder I flere butikker og spisesteder. Den nærmeste større by er Viborg, 29 km herfra, som byder på shopping, sightseeing, aktivitetsmuligheder og seværdigheder for hele familien. Gedsted er et godt udgangspunkt for en aktiv ferie, hvad enten I ønsker at surfe, spille golf, fiske, vandre eller cykle i den varierede natur.

Det er muligt at bade i Limfjorden ud for Gedsted, men stranden egner sig bedst til fiskeri. Derimod ligger der en dejlig, børnevenlig badestrand med lavt, klart vand et par km syd for Gedsted. Vandet omkring Louns Halvøen er roligt og børnevenligt, og der er Blåt Flag både ved stranden i Hvalpsund samt ved lystbådehavnen. Der findes en badebro lige ved siden af færgelejet.

Gedsted omkranses af et åbent landskab med enge, marker og småskove. Fra området er der udsigt over Limfjorden og Louns Halvøen. Louns Halvøen, som ligger få km mod nordvest, er præget at store bakker og kløfter. Der er et rigt dyre- og planteliv i denne enestående natur. Den kønne, genskabte sø Louns Sø har et rigt fugleliv. Navn Sø er er totaltfredet og ligger smukt omgivet af moser og hede ved Gatten. I Uhrehøj Plantage findes flere fredede gravhøje. Herfra er der storslået udsigt over landskabet og til dels Limfjorden. Hyllebjerg Bakker er et naturskønt og kuperet hede- og skovområde ved Hyllebjerg.

For lystfiskere er der gode muligheder her. Der kan fiskes i Limfjorden, i den fiskerige Lerkenfeld Å samt i områdets mange søer og fiskeparker. Området er som skabt til aktiv ferie. Fjorden er ideel for badning, lystsejlads, surfing og havfiskeri. Det afvekslende landskab byder på dejlige naturoplevelser langs de mange gode vandre- og cykelruter i området. I Gatten findes Nordeuropas største golfanlæg; Himmerland Golf & Country Club, med udfordringer får såvel øvede som nybegyndere (31 km).

Herregården Hessel, den eneste bevarede stråtækte herregård i Danmark, ligger på den fredede Louns Halvø ved Hvalpsund. Her kan I opleve, hvordan herskab og tjenestefolk levede i gamle dage (11 km). Det smukt beliggende Stenaldercenter i Ertebølle skildrer naturen i og omkring Ertebølle for 6-7000 år siden og menneskers liv i dette miljø. Bl.a. udstilles stenalderfund fra en køkkenmøddingen. En rekonstrueret boplads viser hvordan datidens hytter så ud (16 km).

Besøg den smukt beliggende Skive, som er rig på museer og gallerier. Her findes desuden en charmerende lystbådehavn, en hyggelig gågade med gode indkøbsmuligheder samt flere gode spisesteder (33 km). Jesperhus Blomsterpark på Limfjordsøen Mors er nordens største blomsterpark med junglezoo og legeland (37 km). Hjerl Hede Frilandsmuseum ved Vinderup er et spændende og levende museum for hele familien. Se bl.a. hvordan dagliglivet på landet for 150 år siden bliver levendegjort (53 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


0 Sommerhuse i Gedsted

Søg sommerhus