Velkommen til Sol og Strand sommerhusudlejning i hele Danmark
70 10 01 60
 

Sommerhusudlejning Starup - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Starup, Jyllands vestkyst, Danmark udlejes her!

 

Gæstevurderinger fra Starup:

 
 

2 gæster har givet Starup en gennemsnitlig vurdering på 4,00 ud af 5 stjerner.


Generel

Den hyggelige landsby Starup er beliggende i hjertet af midt-vestjylland, omgivet af dejlig, frodig natur med ådale, marker med afgrøder og græssende dyr, enge, moser, skove og plantager. Den idylliske Holme Å flyder lige forbi Starup og den naturskønne kyst-til-kyst-sti mellem Vejle og Blåvand fører langs åen forbi Starup. Starup ligger tæt ved byer som Grindsted (15 km), Varde (25 km), Billund (27 km) og Esbjerg (35 km), så der er korte afstande til forretninger, spisesteder, seværdigheder, forlystelser og strande fra Starup. Der er også mulighed for indkøb af dagligvarer i Starup.

Strand

I kan tage en dukkert i Kvie Sø, som byder på rent vand, sandbund og en badebro. Vandet er lavt og derfor meget børnevenligt (15 km). Den brede, hvide Vesterhavsstrand med fint sand, klitter og Blåt Flag finder I blandt andet ved Henne Strand og Vejers Strand, begge 50 km fra Starup. Henne Strand er bilfri, men bilkørsel er tilladt på den sydlige del af Vejers Strand. Den nordlige del er forbeholdt cyklister og fodgængere. Et redningskorps overvåger stranden i højsæsonen.

Natur

En af Danmarks reneste åer, Holme Å, slynger sig langs Starup i et næsten uberørt naturlandskab. Langs åen finder I et rigt dyre- og planteliv. Derudover er Starup omgivet af enge, moser, skove og smukke plantager, blandt andre Skovsende, Haldbjerg, Vrenderup og Starup Plantage - alle med et mangfoldigt dyreliv. Den rekreative Kvie Sø er en af Danmarks reneste søer, og her kan I opleve en helt unik natur. Et dejligt sted at bade og vandre (15 km mod nord).

Aktivitet

Holme Å byder på fortræffelige fiskemuligheder, men I kan også leje en kano og sejle på den idylliske å. Ansager Å mellem Varde og Grindsted er meget rig på bækørreder, og Grindsted Å egner sig godt til fluefiskeri. I kan følge et stykke af den 120 km lange vandresti, som begynder i Vejle, fører forbi Holme Å og ender i Blåvand ved Vesterhavet. Langs stien finder I fred, ro og uberørt natur. I Hellehallen kan I svømme og dyrke motion (7 km). Ved den smukke Kvie Sø kan I vandre, bade, benytte en legeplads eller holde picnic (15 km). Golfspillere kan afprøve banerne hos Gyttegaard Golf Klub ved Hegnsvig (24 km) og Breinholdtgård Golf Center ved Esbjerg (35 km).

Attraktion

Den største seværdighed i Starup er den smukke natur med ådale, skove og heder, som omgiver landsbyen. S. Syllatzes kilde er en hellig kilde fra middelalderen, som siges at have en helbredende effekt. I kan komme ned til kilden via en trappe bag Starup Kirke, som er meget smukt beliggende på en lille banke i engene, syd for Holme Å. I Tambour Have i Nordenskov ved Karlsgårde Sø kan I nyde roen og synet af de mange, smukke havemotiver (15 km). Ved Karlsgårde Sø findes en kopi af den lille havfrue - i træ. Janus Bygningen i Tistrup er et kunstmuseum for moderne billedkunst, skulpturer og kunsthåndværk. Her kan I opleve spændende, skiftende udstillinger (23 km).

Udflugt

LEGOLAND® er bygget af 50 mio. byggeklodser. Her findes flere end 50 sjove aktiviteter for hele familien. Oplev fx sørøverne i Piratland, en tur i Frog Hopper i Miniland samt Byggemand Bob og hans venner (28 km). Besøg Esbjerg og oplev kunstmuseet, skulpturen ’Mennesket ved Havet’, gallerierne, de mange spændende butikker og gode spisesteder (35 km). På Esbjergs Fiskeri- og Søfartsmuseum kan I opleve de farverige fisk og farlige hajer i de store akvarier. I Esbjerg Havn kan I tage på en hyggelig havnerundfart. Fra Esbjerg kan I sejle til Fanø på 10 min. Øen er med sine gamle, idylliske bymiljøer med karakteristiske, stråtækte huse, den flotte natur og de enestående badestrande bestemt et besøg værd. Givskud Zoo er en kombineret løvepark og zoo. Mød mere end 1000 dyr fra hele verden på det 60 ha store areal (47 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


1 Sommerhuse i Starup

Søg sommerhus
    • Starup

       

      Kategori: 

      ?
       

      Reg.nr.: 25-3202

      Sovepladser: 5

      Soverum: 1

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Nej

      45000 m til vandet

      2 vurderinger

       

       


      DKK 2009

      Flere detaljer