Jyllands vestkyst

Uanset om du er til skønne naturoplevelser eller til ferie fuld af luksus, er Jyllands vestkyst et område, du skal opleve.

Jyllands vestkyst
  • Prisgaranti Prisgaranti
  • Personlig service Personlig service
  • Kvalitetssikret rengøring Kvalitetssikret rengøring
  • Tryghedspakke Tryghedspakke
  • Direkte aftale med husejer Direkte aftale med husejer
Populært på vestkysten

Sundhed for sjælen

Vestkysten er på en og samme tid mild og barsk, betagende og storslået. Så langt øjet rækker, strækker de hvide, brede sandstrande sig med høje klitter ind mod land. Du kan opleve nogle af Danmarks flotteste solnedgange fra strandene i Vestjylland.

Den jyske vestkyst er et af de mest populære ferieområder i Danmark for sommerhusgæster. Havne- og feriebyerne ligger som perler på en snor langs kysten og i det smukke, fredelige klitlandskab og omkring eller mellem byerne finder du et bredt udvalg af sommerhuse til din ferie.

Danmarks vestligste punkt finder du ved Blåvandshuk Fyr. Omkring fyret – og mange andre steder langs kysten - ligger stadig mange bunkere fra 2. Verdenskrig

Soendervig 1 Blaavandshuk Fyr 1 800Px

Kulturen langs vestkysten

Vestjylland er tæt pakket med kultur og oplevelsesmuligheder. Her er kirker, fyrtårne, klitgårde, købstæder og hyggelige ferie- og havnebyer.

Her ligger en række af Danmarks bedste museer, og vikingetiden stikker sit ansigt frem flere steder. F.eks. både i Danmarks ældste by, Ribe, og i Bork Vikingehavn ved Ringkøbing Fjord.

Lidt nord Esbjerg står kæmpeskulpturen ”Mennesket ved Havet” - de 4 figurer støbt i hvid beton er 9 meter høje. Skulpturen skal skildre det rene, ufordærvede menneskes møde med naturen.

Den historiske herregård Nørre Vosborg, der ligger nær Vemb, er i dag et levende og dynamisk kulturcenter. Blandt de mange prominente navne, der har besøgt Nørre Vosborg, er H.C. Andersen, der var på sommerophold på herregården i 1859.

Esbjerg Men By The Sea ©Svend Wiig Hansen Photographer Lasse Lagoni Medium RVC Viking 800Px

Den vestjyske natur

Naturen langs vestkysten er både vild, imponerende og smuk. Den strækker sig fra Thyborøn mod nord, hvor klitlandskabet med de brede, hvide sandstrande tager sin begyndelse, og helt ned til Vadehavet mod syd.

Det er ganske få steder, du kan opleve en så særpræget natur som på den smalle Holmlands Klit, hvor Hvide Sande ligger på midten.  På hele strækningen fra Søndervig til Nymindegab er der vand på begge sider og fredede klitarealer.

Det vigtige naturområde Vadehavet står på UNESCO’s verdensarvsliste. På 2 populære øer i Vadehavet, Fanø og Rømø, kan du se hvorfor.

Fanø er den smukkeste ø i Vadehavet, og naturmæssigt har den meget at byde på. Udover skønne strande er her klitheder med små søer og moser, her er plantager med udsigtspunkter, og her er strandenge, hvor fårene græsser.

Vesterhavet præger på alle måder landskabet og naturen på Rømø. Bag stranden mod vest ligger flere rækker med klitter, der inde på selve øen er bevoksede bakketoppe

Jyllands Vestkyst 39 Jyllands Vestkyst 55

Byerne

Den gamle købstad Ringkøbing har en nænsomt renoveret bymidte og en smuk, velbevaret kirke.
Store dele af ”det gamle Ringkøbing'” fremstår i sin oprindelige form. 

Kultur- og handelsbyen Holstebro, der ligger lidt inde i landet, er et besøg værd. Byen er bl.a. kendt for at have gjort et fabelagtigt kunstkøb. Foran det gamle rådhus står skulpturen ”Kvinde på kærre”  af Alberto Giacometti. I 1966 kostede den 210.000 kroner – i dag er den mange millioner værd.

Hvide Sande midt på Holmsland Klit er en aktiv og driftig fiskeri- og værftsby, der lægger havn til en af Danmarks største fiskerflåder. Der er gode indkøbsmuligheder i byen og flere spisesteder.

Det er også oplagt at smutte forbi Esbjerg, der har meget at byde på både når det gælder kultur, shopping og spisesteder. Byen opstod i kølvandet på Slesvig-krigene, hvor Danmark mistede sine to vigtigste Nordsø-havne, Husum og Altona.

Der ligger flere populære feriebyer langs vestkysten – blandt dem er Søndervig, Henne og Blåvand.

DJI 0036 Jyllands Vestkyst 15

Aktiviteter

Vestjylland er et paradis for alle, der elsker vand. Her kan du surfe i de høje bølger i Vesterhavet eller tage et begynderkursus på en af surfskolerne ved Ringkøbing Fjord.

Lystfiskerne har gode muligheder langs molerne, på stranden, om bord på en kutter på havet eller inde i landet, hvor der findes søer, åer og Put & Take-fiskesøer.

Langs de brede strande er der ideelle forhold for badning, vandreture, drageflyvning, beachvolley, pétanque og ridning. Vesterhavet er også et godt sted at lede efter rav. I Vestjylland er du heller aldrig langt fra en golfbane. Inde bag kysten og klitterne ligger der mange dejlige naturområder, der indbyder til vandre- og cykelture.

Kite 05 Vejers 03 (1)

Udflugtsmål

LEGOLAND, der er den største danske turistattraktion udenfor København, byder på fart, spænding og oplevelser - Du kan opleve det autentiske vikingemiljøer i Ribe Vikingecenter  - og i Bork Vikingehavn. I Vadehavscentret nær Ribe får du hele den fascinerende historie om Vadehavet.

Du kan lære om dyrelivet hos Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Der ligger 2 fine museer nær Blåvand – Tirpitz  og FLUGT. Bag begge museer står den verdensberømte danske arkitektgruppe BIG – Bjarke Ingels Group.

 

I Thyborøn finder du både JyllandsAkvariet, og Sea War Museum Jutland.

Flyingoctober Vesterhavet Sommer Efter R 2020 0869 Flyingoctober Jyllandsakvariet DSC 2656