Velkommen til Sol og Strand sommerhusudlejning i hele Danmark
70 10 01 60
 

Sommerhusudlejning Lønne - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Lønne, Jyllands vestkyst, Danmark udlejes her!

 

Generel

Lønne er omgivet af hav, fjord, et fredet fugleområde samt smukke klit-, hede- og plantageområder. Den dejlige natur indbyder til vandre- og cykelture samt windsurfing, sejlsport og badning. Området er et populært, men roligt og naturskønt feriested med seværdigheder og aktivitetsmuligheder for alle i familien. Der er kun få km til gode indkøbsmuligheder.

Strand

Den dejlige hvide sandstrand med høje klitter ligger ca. 3 km fra feriehusområdet ved Lønne. Stranden er lang, bred og børnevenlig. Her er der masser af plads til strandaktiviteter, og det er bl.a. meget populært at windsurfe og flyve med drage her.

Natur

Lige bag Lønne ligger den smukke Blåbjerg Klitplantage; et stort, fredet naturområde med pragtfulde klitter, blå søer, lyngklædte hedearealer og dejlig skov. Nyd den storslåede udsigt over Vesterhavet fra Det Blå Bjerg, der med sine 64 m.o.h. er landets højst beliggende klit. Her findes desuden et rigt fugleliv og en stor bestand af kronhjorte. Vandre- og cykelstier fører gennem skoven. Tipperhalvøen ligger i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord og er rasteplads for tusindvis af vadefugle, ænder og gæs, som kan opleves fra et fugletårn på stedet. Mod nord ligger den smalle landtange Holmsland Klit, hvor I kan opleve klitter og hav mod vest og Ringkøbing Fjord mod øst. Nær Nymindegab findes store hedearealer, hvor I kan opleve det karakteristiske lyngfarvede landskab. På den fredede og uspolerede Lønborg Hede, nord for Lønne, findes et rigt fugle- og planteliv.

Aktivitet

Langs havet og fjorden i Ringkøbing finder windsurfere nogle af Europas bedste forhold. De store lavvandede områder ved fjorden gør det både nemt og sjovt at lære at surfe i trygge omgivelser. Her findes desuden flere surfskoler. For lystfiskeren er der mange muligheder i området omkring Lønne. Der kan fiskes i havet, fjorden samt i områdets søer og åer. Indenfor en radius af ca. 10 km findes der desuden 4 gode Put&Take fiskesøer. Har I lyst til en tur på havet, arrangeres der havfisketure fra Hvide Sande (26 km). I Blåbjerg Plantage finder I fred, ro og storslåede muligheder for at gå på oplevelse i den skønne natur langs de mange skov- og naturstier - enten til fods eller på cykel. Ca. 100 km stier går gennem plantagen og helt ud til stranden. Der findes 4 18-hullers golfbaner i området; ved Henne, Ho, Varde og Esbjerg.

Attraktion

Blåbjerg Egnsmuseum i Nr. Nebel fortæller egnens historie fra oldtiden og frem til vore dage (4 km). På hvalmuseet i Nymindegab kan I se skelettet af en 12 m lang kaskelothval, som i 1990 strandede her (5 km). Ved Nymindegab er den gamle redningsstation i dag blevet omdannet til et interessant museum, hvor I kan opleve historier om de skibe der igennem tiderne er strandet på vestkysten ved Nymindegab. 11 km syd for Lønne ligger den hyggelige og stemningsfulde ferieby Henne. Her findes lysestøberier, glaspustere, ravsliberier, antikvitetsforretninger, flere restauranter og caféer samt et diskotek. Desuden er der mulighed for at benytte vandland og minigolfbane. Tipperne er et fredet fuglereservat, som ligger på Tipperhalvøen i bunden af Ringkøbing Fjord. Fugle fra hele Skandinavien tager ophold her på deres rejser mellem vinterkvarter og ynglepladser. Et storartet natursceneri venter jer her (11 km).

Udflugt

Hvide Sande ligger midt på landtangen Holmsland Klit og er Danmarks 5. største fiskerihavn. I byen oplever I en blanding af livlig aktivitet og stille charme. Fiskernes Hus i Hvide Sande er et samtidsmuseum, der bl.a. fortæller historien om fiskens vej fra Vesterhavet til forbrugeren. I Hvide Sande arrangeres der desuden fiskeriauktion for turister (26 km). Besøg Esbjerg og oplev kunstmuseet, Fiskeri- og søfartsmuseet, gallerierne osv. (46 km). Fra Esbjerg kan I også sejle til Fanø på 10 min. Øen er med sine gamle, idylliske bymiljøer med karakteristiske, stråtækte huse, den flotte natur og de enestående badestrande bestemt et besøg værd. LEGOLAND er bygget af 50 mio. byggeklodser. Her findes et utal af aktivitetsmuligheder for hele familien (80 km). Givskud er en kombineret løvepark og zoo. Her kører I rundt blandt de vilde dyr og kommer helt tæt på både næsehorn og løver (87 km).

 


Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


0 Sommerhuse i Lønne