Velkommen til Sol og Strand sommerhusudlejning i hele Danmark
70 10 01 60
 

Sommerhusudlejning Dejbjerg - en dejlig ferie i sommerhus

 
Sommerhusene i Dejbjerg ligger tæt ved Dejbjerg Golfklub

Sommerhus Dejbjerg, Jyllands vestkyst, Danmark udlejes her!

 
Dejbjerg er omgivet af skønne skovområder Dejbjergs golfbane byder på udfordringer for alle Den historiske Bundsbæk Mølle er beliggende nær sommerhusene i Dejbjerg

Generel

Dejbjerg er beliggende 7 km nordvest for Skjern og 5 km fra Ringkøbing Fjords østkyst. Dejbjerg er kendt for sin gamle kultur og de berømte, 2000 år gamle Dejbjerg-vogne fra stenalderen. Der findes desuden flere gravhøje i landskabet omkring Dejbjerg. Ferieområdet er omgivet af en dejlig natur og er specielt velegnet for lystfiskere, kultur- og naturelskere. Søger I gode badestrande og familieseværdigheder, findes disse også indenfor overskuelig rækkevidde. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Dejbjerg, og de nærmeste større byer, Skjern (7 km), Tarm (13 km) og Ringkøbing (21 km) byder på gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder.

Strand

Dejbjerg ligger ca. 5 km fra Ringkøbing Fjord, som byder på gode, bilfri badestrande med roligt og lavt vand, hvilket gør dem meget børnevenlige. Der er desuden også særdeles gode muligheder for at surfe på fjorden. Omkring 30 km fra Dejbjerg ligger Søndervig og Vesterhavet, hvor I finder de lange, fine og hvide sandstrande med klitter, bølger og Blåt Flag.

Natur

Dejbjerg er omgivet af en usædvanlig skøn natur. Midt i det flade Vestjylland rager Skovbjerg Bakkeø op over smeltevandssletten fra istiden, som udgør Skjernå-dalen. Landskabet byder bl.a. også på skove, landbrugsjord, hede med flere gravhøje samt Dejbjerg Plantage ved Velling Bugt med et utroligt fugleliv. Om efteråret kan I lade jer betage af den smukke, blomstrende lyng, der dækker hedeområderne omkring Dejbjerg. Der er flere gode udsigtspunkter i området, hvorfra I kan nyde udsigten over Ringkøbing Fjord og klitterne i baggrunden. Skjern Å og Skjern Enge har ligeledes et enestående fugleliv. Skjern Å er Danmarks mest vandrige med mange sving og slyngninger. Det fredede fuglereservat Tipperne på Tipperhalvøen i bunden af Ringkøbing Fjord er et mekka for fugleelskere (43 km).

Aktivitet

Dejbjerg er kendt for sin flotte, 18-hullers golfbane, som kan benyttes hos Dejbjerg Golf Klub. Golfspillere kan derudover afprøver banerne hos f.eks. Åskov Golfklub ved Sønder-Felding (26 km) eller Holmsland Klit Golfklub ved Søndervig (30 km). De naturskønne omgivelser indbyder til vandre-, cykel- og rideture året rundt. Området byder på en del Put & Take fiskesøer, men det er ligeledes muligt at fiske i Ringkøbing Fjord, Skjern Å og Fahlbæk Sø. Ringkøbing Fjord er et af de meste kendte windsurfing-områder i Nordeuropa. De store, lavvandede områder gør det både nemt og sjovt at lære at surfe i trygge omgivelser. Udstyr til surfing kan lejes ved windsurferskolen i Bork Havn (32 km).

Attraktion

Dejbjerg Jernalder er et jernaldermuseum med rekonstruktioner af huse, vogne osv., udstillinger af jernaldergenstande samt levendegørelse af jernalderfamilier, håndværk og aktiviteter i sommerperioden. Her kan I bl.a. selv skyde med jernalderbue samt fremstille lædervarer og træredskaber. Den idyllisk beliggende Bundsbæk Mølle fra 1843 ved Dejbjerg Plantage er restaureret og fremstår som da møllen var i drift og indeholder en udstilling. Oplev når der males korn og bages brød i stenovnene og smag resultatet bagefter (3 km). På Dansk Veteranfly Museum, nord for Stavning, kan I opleve Danmarks største samling af det danskfremstillede KZ-fly (5 km). Bousøgård ved Stavning er en typisk vestjysk gård fra det forrige århundrede. Den firlængede, stråtækte gård rummer et pottemagerværksted. Ved værkstedet findes et museum for dansk dekoreret lertøj, og i den gamle lade er der indrettet et stort kunstgalleri (5 km).

Udflugt

Besøg den gamle, kønne købstad Ringkøbing med de røde tegltage og de gamle brostensbelagte gader. Her findes også seværdigheder samt et hyggeligt by- og havnemiljø (21 km). I Jyllands Park Zoo ved Videbæk kan I møde over 700 dyr og fugle fra alverdens lande og børnene kan fodre dem (28 km). I Bork Vikingehavn går I 1000 år tilbage i tiden. Oplev vikingeskibene i havnen, vikingegården og udstillingen. Området levendegøres i højsæsonen (30 km). Tipperne er et fredet fuglereservat i bunden af Ringkøbing Fjord. Fugle fra hele Skandinavien tager ophold her på deres rejser mellem vinterkvarter og ynglepladser. Et storartet natursceneri venter jer (44 km). Besøg den hyggelige by Herning, som bl.a. er kendt som tekstil-, messe- og kulturby. Her finder I bl.a. gallerier, Steen Steensen Blicher Museet samt Brunkulsmuseet i Søby (48 km). LEGOLAND - 'Den sjoveste legeplads for hele familien' - byder på riddere i rustning, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget mere (65 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


0 Sommerhuse i Dejbjerg

Søg sommerhus