Destination

Bjerregård

Sommerhus i Bjerregård nær Hvide Sande ved Jyllands vestkyst i Danmark udlejes her!

Bjerregård

Bjerregård tæt ved Hvide Sande

I bunden af Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing fjord ligger ferieområdet Bjerregård. Fra Bjerregård er der ca. 15 kilometer op til Hvide Sande. Langs hele Holmsland Klit løber der en cykelsti, der snor sig gennem landskabet og gør muligt at cykle hele vejen op til feriebyen Søndervig. 

Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Bjerregård. Vil man spise ude er der gode muligheder i Bork Havn ved Ringkøbing Fjord, i Nymindegab lidt mod syd og ikke mindst i Hvide Sande mod nord.  

Hvide Sande er en aktiv og driftig fiskeri- og værftsby, der lægger havn til en af Danmarks største fiskerflåder. Hvide Sande blev kendt over det meste af Europa, da den lagde huse og ikke mindst fyrtårn til en kriminalserie på TV, der bærer byens navn. 

Ringkøbing Fjord er et af de bedst kendte windsurfing-områder i Danmark. De lavvandede områder gør det nemt og sjovt at lære at surfe. 

Omkring Bjerregård er der et vidt forgrenet net af vandre- og cykelstier, så der er fine muligheder for naturoplevelser. 

Der er gode muligheder for at fiske ved Vesterhavet og i Ringkøbing fjord. Hvis man tager ind til Hvide Sande, er det muligt at stige om bord på en af de kuttere, der arrangerer ture til havs for lystfiskere. Ved Årgab mod nord og i Nymindegab mod syd er der put and take-søer.

Bjerregaard 13 Bjerregaard 1

Stranden ved Bjerregård

Ved Bjerregård er der en fin sandstrand med høje klitter. Det er ikke tilladt at køre i bil på stranden. Det er også muligt at bade i Ringkøbing Fjord, hvor vandet er roligere end i Vesterhavet. 

Bjerregaard 19 Bjerregaard 16

Naturen omkring Bjerregård

Lige overfor Bjerregård ligger fuglereservatet Tipperne, der er et vigtigt område for verdens trækfugle. 

Det er ganske få steder, man kan opleve en så særpræget natur som på Holmlands Klit. Hele vejen fra Søndervig til Nymindegab er der vand på begge sider og fredede klitarealer. Mellem klitterne er hedelandskabet præget af lidt spredt skovbevoksning. 

Bjerregaard 12 Bjerregaard 8

Windsurfing ved Bjerregård

Ringkøbing Fjord er et af de meste kendte windsurfing-områder i Nordeuropa, da forholdene her er optimale. De store lavvandede områder gør det både nemt og sjovt at lære at surfe i trygge omgivelser. Sommerhusudlejning i Bjerregård er perfekt til dem der gerne vil surfe og om sommeren er der livlig surferaktivitet her. Lystfiskeren har virkelig gode muligheder her i området. Der kan fiskes fra molerne langs kysten, i Put&Take fiskesøerne samt fra fiskekutter, som sejler ud fra Hvide Sande. Der er desuden mulighed for at leje både i Bjerregård.

Blaavand 7 Blaavand 1

Udflugter nær Bjerregaard

Det fra TV-serien Hvide Sande kendte Lyngvig fyr ligger nogle kilometer nord for Hvide Sande. Det blev bygget i 1906, og er dermed Danmarks nyeste fyrtårn. I dag har det ingen betydning for skibstrafikken, selvom det stadig blinker. Fyret er bygget på toppen af 17 meter høj klit og er i sig selv 38 meter højt. Der er 159 trin til udsigtsbalkonen, foruden de 69 trin fra foden af klitten.   

På egnsmuseet Abelines Gård, en velbevaret strandfogedgård fra 1860erne der ligger lidt nord for Bjerregård, får man et indtryk af, hvordan man levede på egnen i gamle dage. 

Øverst på Holmsland Klit ligger den populære ferieby Søndervig, der har en lang historie som en af de mest populære feriebyer ved vestkysten. Siden 1800-tallet er badeglade feriegæster strømmet til byen. Søndervig har alt der skal til for at sætte krydderi på feriedagene.   

Og er mulighederne i Søndervig ikke store nok, er der ikke langt ind til Ringkøbing, der udover at være en smuk gammel by også har rigtig mange gode butikker og nogle fine restauranter. 

De gode handelsbyer Varde og Esbjerg er også indenfor rækkevidde. Lige nord for Esbjerg kan man se nærmere på det imponerende kunstværk “Mennesket ved havet”. 

Attraktioner i nærheden af Bjerregård

Fiskeriets Hus

Fiskeriets Hus i Hvide Sande er et lokalhistorisk museum med både ferskvands- og saltvandsakvarier. Museet fortæller om Holmsland Klit – både historien, men også nutiden og fremtiden.

Legoland

Forlystelsesparken Legoland ved Billund er det den største danske turistattraktion udenfor København.

Bork Vikingehavn

I frilandsmuseet Bork Vikingehavn byder vikingerne velkommen til fortiden, fortæller og viser rundt.

Strandingsmuseet St. George

Midt i Thorsminde ligger Strandingsmuseet St. George, der fortæller historien om det dramatiske forlis, da to engelske skibe strandede ud for byen i 1811. Knap 1400 søfolk omkom og kun 7 kom levende i land.

JyllandsAkvariet

På JyllandsAkvariet i Thyborøn kommer man tæt på dyrene og kan få lov at give en hånd med, de dage hajer, rokker og fladfisk bliver fodret

Sea War Museum Jutland

Museet i Thyborøn har fokus på 1. Verdenskrig i Nordsøen med hovedvægt på verdenshistoriens største søslag, på Jyllandsslaget, hvor 100.000 mand på 250 tyske og britiske skibe kæmpede om herredømmet til søs i 1916.