Sommerhusudlejning i Troense - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Troense, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

I den hyggelige og charmerende gamle by Troense finder I bl.a. de smukkeste gader med fredede bindingsværkshuse fra 1700-tallet, en velbesøgt lystbådehavn, indkøbsmuligheder og et par spisesteder. Troense ligger centralt for seværdigheder og udflugter for hele familien. Bl.a. ligger Valdemars Slot mindre end 1 km fra Troense, og Svendborg med den velbevarede gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer kun 7 km herfra.

 
 

Generel

I den hyggelige og charmerende gamle by Troense finder I bl.a. de smukkeste gader med fredede bindingsværkshuse fra 1700-tallet, en velbesøgt lystbådehavn, indkøbsmuligheder og et par spisesteder. Troense ligger centralt for seværdigheder og udflugter for hele familien. Bl.a. ligger Valdemars Slot mindre end 1 km fra Troense, og Svendborg med den velbevarede gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer kun 7 km herfra.

Strand

Der er gode bademuligheder og dejlig strand ved Valdemars Slot Strand, Slotshagen. Stranden har desuden Blå Flag.

Natur

Der findes flere gamle, smukke skove på Tåsinge, bl.a. Stenodde Skov, Tvede Skov og Nørreskov. Fra kirketårnet i Bregninge Kirke, som er beliggende 4 km fra Troense og på øens højeste punkt, kan I opleve en storslået udsigt over området. I Nørreskov ved Bregninge findes bl.a. en jættestue og fire høje. Monnet er et fredet område på Sydtåsinge, og her finder I strandenge, vejler og et rigt fugleliv. Oplev Ingershøj, der med sin højde på 7 meter og diameter på 41 meter er en af Danmarks største gravhøje. Herfra har I en af øens bedste udsigter over det Sydfynske Øhav. Tåsinge er generelt en dejlig ø med en smuk uberørt natur. Her kan I opleve øer, holme, skove, høje levende hegn, fynske haver, idylliske landsbyer og duftende frugtplantager.

Aktivitet

Det er muligt at fiske fra kysten ved Troense eller fra anløbsbroen ved Valdemars Slot. Derudover er der gode fiskepladser ved Svendborg og Thurø dæmningen Golfspillere bør afprøve Svendborg Golfklubs bane, som er en smuk og varieret parkbane i et lettere kuperet terræn, omkranset af skov og marker og med udsigt over Det Sydfynske Øhav. I Svendborg findes desuden et stort bowlingcenter med gokartbane samt et vandland med alle faciliteter for hele familien. Er I interesserede i at udforske Tåsinges natur på cykel, kan disse lejes i Troense. I Troense kan I desuden leje kanoer og kajakker.

Attraktion

I Troense kan I opleve gader med talrige fredede bindingsværkshuse fra 1700-tallet. Gå ikke glip af et af Danmarks smukkeste slotte, Valdemars Slot, lige ved Troense. Slottet er bygget i 1600-tallet, og huser i dag flere museer. Oplev bl.a. kunst-, møbel- og jagttrofæsamlinger samt det spændende legetøjsmuseum. Nær slottet findes en af landets ældste vandmøller, Ventepose Mølle, også oprindeligt fra 1600-tallet. Møllen er i dag fredet og ejes af Valdemars Slot. På museet Troense Søfartssamlinger finder I spændende udstillinger af skibe og fotos af skibe fra tidligere tider. Besøg Tåsinge Skipperhjem og Folkemindesamling, og få her bl.a. historien om det sagnomspundne kærlighedsdrama mellem linedanseren Elvira Madigan og løjtnanten Sixten Sparre, der i 1889 sammen gik i døden i Nørreskoven syd for Valdemarsslot.

Udflugt

Besøg Svendborg, som har bevaret sin gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer - og med præg af byens historie, som går helt tilbage til den tidlige middelalder. Der er masser af kulturelle oplevelser, gode indkøbsmuligheder og utallige spisesteder. Imponerende lyssætninger, dramatiske film, lyd og billeder gør besøget på Naturama i Svendborg til en unik og sansepirrende oplevelse i dyrenes verden (7 km). I sommermånederne sejler det smukke veteranskib Helge fra 1924 i fast rutefart mellem Svendborg, Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og Valdemars Slot - en uforglemmelig oplevelse. Det smukke Egeskov Slot ved Kværndrup betegnes som Europas bedst bevarede renæssance-vandborg (21 km). Langeland er med sin smukke natur og de mange seværdigheder også et besøg værd. Øen indbyder til en køre-, cykel- eller vandretur i landskabet. Hvert år i juli afholdes Langelandsfestivalen, som trækker mere en 20.000 besøgende til øen (21 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


0 Sommerhuse i Troense

Søg sommerhus