Sommerhusudlejning Thurø - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Thurø, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

 

Generel

I det sydøstlige hjørne af Fyn forbinder en lille dæmning fastlandet med den naturskønne ø Thurø. Feriehusene på den rolige, hyggelige og familievenlig ø Thurø ligger i skønne omgivelser. Her findes skove, dejlige strande, et rev, en naturskabt bugt og gode aktivitetsmuligheder for både børn og voksne. I Thurø by findes der dagligvarebutikker samt flere spisesteder.

Strand

Ved Thurøs østside, som vender ud mod Storebælt, findes det dejlige friareal ''Smørmosen'' med dejlig sandbadestrand, friskt og rent vand, en 40 m lang badebro med rutschebane, børnelegeplads - alt til fri afbenyttelse. Stranden har desuden Blåt Flag. Der findes ligeledes god badestrand ved Thurø Rev, i det sydøstlige hjørne af øen.

Natur

Lidt syd for ''Smørmosen'' ligger Østerskoven, som går helt ud til vandet. Her finder I flere afmærkede vandrestier. På den sydøstlige spids af Thurø ligger Thurø Rev. Revet er et stykke fredet og særpræget natur med enge, små bække og lavvandede søer. Om sommeren er der et rigt fugleliv her. Fredsskoven på Grasten er øens smukkeste skov med både bøg- og granskov. På skovens sydside går stejle lerskrænter ned mod vandet og herfra her I udsigt mod Tåsinge og Langeland. Øen er næsten delt af Thurø Bund, en naturskabt havn, hvor mange lystsejlere ankrer op for natten.

Aktivitet

Øens kyststrækninger har en sjælden naturskønhed, og kan/bør opleves til fods eller måske på hesteryg. I området ''Smørmosen'' ligger også Thurø Minigolf, som består af 20 håndstøbte kunstnerisk udformede cementbaner. Det store friareal, som ligger i forbindelse med minigolfbanen, tilbyder gratis aktiviteter for børn og voksne. For lystfiskere er der gode fiskemuligheder ved Thurø dæmningen. På begge sider af dæmningen finder I små platforme, hvor der er plads til 1 eller 2 lystfiskere. Golfspillere bør afprøve Svendborg Golfklubs bane, som er en smuk og varieret parkbane i et lettere kuperet terræn, omkranset af skov og marker og med udsigt over Det Sydfynske Øhav. I Svendborg findes desuden et stort bowlingcenter med gokartbane samt et vandland med alle faciliteter for hele familien. (8 km)

Attraktion

Ved Gambøt finder I Thurø Sejlklub med de mange fortøjningsbroer samt en del små fiskehytter med stejlepladsen foran. Thurø Kirke blev i 1639 bygget på foranledning af kong Christian IV''s svigermor, Ellen Marsvin. Her finder I flere interessante kunstværker. Kirken er placeret på et af øens højeste og smukkeste punkter, 25 m.o.h., og herfra har I skøn udsigt over land og vand.

Udflugt

Besøg Svendborg, som har bevaret sin gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer - og med præg af byens historie, som går helt tilbage til den tidlige middelalder. Der er masser af kulturelle oplevelser, gode indkøbsmuligheder og utallige spisesteder. (8 km) Gå ikke glip af et af Danmarks smukkeste slotte, Valdemars Slot, lige ved Troense på Tåsinge. Slottet er bygget i 1600-tallet, og huser i dag flere museer. Oplev bl.a. kunst-, møbel- og jagttrofæsamlinger samt det spændende legetøjsmuseum. (16 km) I nærheden af slottet ligger Ladet Kirke, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre er begravet. I sommermånederne sejler det smukke veteranskib "Helge" fra 1924 i fast rutefart mellem Svendborg, Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og Valdemars Slot - en uforglemmelig oplevelse. Det smukke Egeskov Slot ved Kværndrup betegnes som Europas bedst bevarede renæssance-vandborg. (26 km)

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


3 Sommerhuse i Thurø

Søg sommerhus
    • Thurø Vis på kort

       

      Kategori: 

      ?
       

      Reg.nr.: 71-5003

      Sovepladser: 6

      Soverum: 2

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      10 m til vandet

      0 vurderinger

       

       

       
      1 uge fra DKK 4453

      Flere detaljer

    • Thurø Vis på kort

       

      Kategori: 

      ?
       

      Reg.nr.: 71-5004

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      50 m til vandet

      0 vurderinger

       

       

       
      1 uge fra DKK 3383

      Flere detaljer