Velkommen til Sol og Strand sommerhusudlejning i hele Danmark
70 10 01 60
 

Sommerhusudlejning Søby, Ærø - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Søby, Ærø, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

 

Gæstevurderinger fra Søby, Ærø:

 
 

9 gæster har givet Søby, Ærø en gennemsnitlig vurdering på 4,44 ud af 5 stjerner.


Generel

Søby, Ærøs mindste og mest charmerende by, er beliggende på øens nordvestkyst - lige ud til Østersøen. Bag kysten er byen omgivet af skov. Søby byder på landsbystemning med bindingsværkshuse, en børnevenlig sandstand samt en hyggelig og moderne marina og havn. Søby har et levende kunst- og kulturliv samt flere forretninger og spisesteder. Byens vartegn er Søby Mølle - en smuk, stråtækt mølle fra 1881. Når I holder ferie i Søby kan I vandre og cykle i de dejlige omgivelser, sejle i havkajak eller spille golf på en af Nordeuropas smukkest beliggende seaside- golfbaner. Er I lystfiskere, finder I rigtig gode forhold ved Søbys kyst. I kan også gå på opdagelse i de mange lokale produkter, som I finder i butikker, gårdbutikker og vejboder overalt på Ærø. Eller I kan besøge Ærøs kunstnere i deres åbne gallerier og værksteder.

Strand

Søby Strand ligger centralt i byen og byder på sandbund samt lavt, roligt og børnevenligt vand. Stranden ligger afskærmet i en bugt ved et lille næs. Her kan I benytte en badebro, hvis I ønsker at hoppe i vandet, og broen kan også benyttes, hvis I skal ud at sejle i havkajak. På Ærøs østlige del kan I besøge den hvide sandstrand, Erikshale Strand, og opleve de karakteristiske, små badehuse i glade farver.

Natur

Søby er omgivet af smuk og frodig natur. Lige i udkanten af byen ligger Låddenbjerg Plantage, som grænser op til det spændende naturområde Vitsø. Her finder I mange gode vandrestier. Fuglereservatet Næbbet ved Skjoldnæs Fyr er et interessant område for fugle-, plante- og naturelskere. Her kan I blandt andet opleve andefugle, vadefugle og rastefugle. Området er også et populært lystfiskerområde. Voderup Klint på Ærøs sydkyst er et af de smukkeste steder på øen. Klinten består af flere plateauer, som fremstår som store trappetrin. Fra klinten kan I nyde en fantastisk udsigt over havet, og i klart vejr kan I se helt til Als og Nordtyskland.

Aktivitet

I finder mange gode fiskepladser, som fx Næbbet, lige omkring Søby. I kan fiske fra kysten hele året rundt og det er muligt at fange havørred, torsk, hornfisk og fladfisk her. Prøv at følge den 36 km lange Øhavssti, som går fra Søby til Marstal. Stien byder på fred, ro og mange flotte udsigter. Det lave vand omkring Søby er også meget velegnet til sejlads i havkajak. I kan benytte havkajakbroen ved Søby og deltage i kurser hos Havkajak Center Marstal. Derudover kan I wind- og kitesurfe her. Ærø Golf Klub er en af Europas mest naturskønt beliggende seaside-golfbaner. Golfbanen er en unik og højtbeliggende 18-hullers bane med udsigt over Det Sydfynske Øhav til 3 sider. Gæstespillere er velkomne og klubbens 9-hullers bane er åben for alle. Øens størrelse, ca. 30 x 8 km, gør den ideel for cykelture. I kan følge 5 forskellige ruter rundt på den smukke ø. Ved den årlige havnefest og Single Folk festival i Søby kan I opleve masser af liv, stemning og musik.

Attraktion

Oplev byens vartegn, den smukke, stråtækte Søby Mølle fra 1881, som ligger midt i Søby. Hos Ærøshoppen i Søby kan I prøve at dyppe jeres egne stearinlys. Hos Sæberiet, lige uden for Søby, kan børnene prøve at lave sæbefigurer i skoleferien. Søbygård er et herregårdsanlæg med jagtslot og avlsbygninger fra middelalderen og renæssancen, og gården er omgivet af en voldgrav med vindebro. Søbygård er smukt restaureret og indeholder en café og et aktivitetscenter, og hver sommer kan I se kunstudstillinger her. Tæt ved Søby ligger Nordens smukkeste fyr, Skjoldnæs Fyr fra 1881. Fyret er bygget i granit, og er omgivet af strand, et fuglereservat og Ærø Golf Klubs bane. Tager I de 57 trin op i fyret, kan I nyde en fantastisk udsigt over Østersøen, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.

Udflugt

Tag en tur til den idylliske købstad Ærøskøbing, som byder på en smuk, gammel bymidte, en hyggelig lystbådehavn, Ærøskøbing Bymølle samt Ærø Museum. Museet viser blandt andet udstillinger om stenalderen, søfarten og landbruget på Ærø. En del af museet er Flaske-Peters Samling, som består af flere hundrede flaskeskibe - heraf flere, som er meget gamle (15 km.). I den gamle søfartsby Marstal kan I opleve en charmerende bymidte og en stemningsfuld lystbådehavn. Marstal Søfartsmuseum viser spændende genstande fra søfartens historie i mere end 30 udstillingslokaler. Her kan I blandt andet også se en kabys, flere kahytter og en førsteklasses dæksalon, og gå ombord i et skib (24 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


1 Sommerhuse i Søby, Ærø

Søg sommerhus
    • Søby, Ærø

       

      Kategori: 

      ?
       

      Reg.nr.: 76-2002

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: Nej

      Internet: Ja

      500 m til vandet

      9 vurderinger

       

       


      DKK 2358

      Flere detaljer