Sommerhusudlejning i Fuglsbølle, Rudkøbing - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Fuglsbølle, Rudkøbing, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Ferie i Fuglsbølle betyder rekreative dage i landlige omgivelser. Fuglsbølle ligger midt på Langeland, kun 5 km fra Rudkøbing, og med udsigt over markerne. Da Langeland er en lille ø, kan de mange spændende seværdigheder nås på under 1 time. Det gælder smukke naturområder, gamle og smukke huse, børnevenlige strande, en golfbane, museer og herregårde. Flere skovarealer med afmærkede vandreruter gør det muligt at opleve noget af øens utroligt rige fugleliv. Ønsker I at fiske på havet, er det muligt at leje både samt tage på havfiskeri ombord på en kutter. Øen byder også på mange kulturelle oplevelser, gode indkøbsmuligheder og utallige spisesteder.

 
 

Generel

Ferie i Fuglsbølle betyder rekreative dage i landlige omgivelser. Fuglsbølle ligger midt på Langeland, kun 5 km fra Rudkøbing, og med udsigt over markerne. Da Langeland er en lille ø, kan de mange spændende seværdigheder nås på under 1 time. Det gælder smukke naturområder, gamle og smukke huse, børnevenlige strande, en golfbane, museer og herregårde. Flere skovarealer med afmærkede vandreruter gør det muligt at opleve noget af øens utroligt rige fugleliv. Ønsker I at fiske på havet, er det muligt at leje både samt tage på havfiskeri ombord på en kutter. Øen byder også på mange kulturelle oplevelser, gode indkøbsmuligheder og utallige spisesteder.

Strand

Stranden, som ligger nærmest Fuglsbølle, er Drejet Strand (5 km). Her er masser af sand og lavt vand og stranden er derfor velegnet til børn. Ligeledes er en lille, hyggelige sandstrand til rådighed ved lystbådehavnen i Spodsbjerg.

Natur

Fuglsbølle ligger i naturskønne omgivelser og er omgivet af marker og skov. Ikke langt herfra finder I Longelse Bondegårdsskov, en 8,5 ha stor og fredet skov med meget høje og gamle træer midt på Langeland. Skoven har stået uberørt i mange år og fremtræder i dag som en char(39)rigtigchar(39)char(39)naturskov med bl.a. et rigt fugleliv. Lige uden for Spodsbjerg (7 km) ligger de karakteristiske Hatbakker, som blev dannet under sidste istid. Nord for Spodsbjerg ligger Løkkeby Enge, et kystnært engområde med gode betingelser for vadefugle. Omkring Tranekær findes flere skovarealer med afmærkede vandreruter. Langs stierne i Åsø Skov kan I f.eks. opleve noget af øens utroligt rige fugleliv. Ca. 18 km fra Fuglsbølle ligger Ristinge Klint, der med sin stejle skrænt hæver sig 20 meter over vandet. Her kan I opleve en helt speciel vegetation. Fra stranden er der et forgrenet stisystem til toppen, hvorfra I kan nyde den flotte udsigt.

Aktivitet

De smukke naturomgivelser indbyder til cykel- og vandreture. Cykler kan lejes i Spodsbjerg. Området byder på gode betingelser for lystfiskere, da det er muligt at fiske direkte fra kysten samt i den 20.000 m2 store Spodsbjerg Lystfiskersø. Ønsker I at fiske på havet, er det muligt at leje både i Spodsbjerg samt tage på havfiskeri ombord på en kutter fra Spodsbjerg Havn. Ved Humble kan golfspillere afprøve banen hos Langelands Golf Klub (18 km). Der er også mulighed for at besøge den smukke golfbane ved Svendborg (30 km). Oplev Langelandsfestivalen, som hver juli trækker mere end 20.000 besøgende til Langeland. Festivalen har musik og aktiviteter for hele familien, og forløber over fire dage. Er I interesseret i dykning, tilbyder Dykkercenter Langeland i Rudkøbing dykkerundervisning samt dykkerture (6 km). I centret finder I desuden en dykkershop og en café. Og hvis jeres børn endnu er for små til at deltage på en tur, kan de muntre sig i Flipperklubben (2-12 år).

Attraktion

Fuglsbølle Kirke, som ligger tæt på landsbyen, er bygget i middelalderen og har et romansk skib og et sengotisk langhuskor. Prædikestolen, som vel nok er kirkens største klenodie, er udført af Lorenz Jørgensen i 1644. Hos Galleri Langeland udstilles og sælges et bredt udvalg af lokal kunst og kunsthåndværk sommeren igennem. Den 700 år gamle købstad Rudkøbing er Langelands største by, og her kan I opleve de originale, gamle og smukke huse. Langeland Museum i Rudkøbing udstiller oldtidssamlinger med bl.a. våben, rideudstyr, sølvmønter, glas, sølvtøj (7 km). Ved Humble på Sydlangeland finder I den velbevarede langdysse char(39)Kong Humbles Gravchar(39), som består af 77 store randsten (18 km). Få km fra Humble ligger herregården Skovsgaard, hvor der er indrettet flere museer.

Udflugt

20 km mod nord ligger det røde Tranekær Slot. Slottet er højt beliggende på en bakke og med udsigt over byens gamle bindingsværkshuse. I slotsparken finder I char(39)Ticonchar(39), hvor kunstnere udstiller spændende naturkunst. Tranekær Slotsmuseum befinder sig i et gammelt bindingsværkshus. Den fredede Tranekær Slotsmølle fra 1846 er stadig i drift, og når vinden er gunstig, males der økologisk korn. Ved møllen findes også et museum for vindkraft og vindmøllens udvikling. Besøg Svendborg, som har bevaret sin gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer, og med præg af byens historie, som går helt tilbage til den tidlige middelalder. Her finder I masser af kulturelle oplevelser, gode indkøbsmuligheder og utallige spisesteder (30 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


0 Sommerhuse i Fuglsbølle, Rudkøbing

Søg sommerhus