Sommerhusudlejning i Brunshuse - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Brunshuse, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Brunshuse ligger ud til den hyggelige Helnæsbugt ved Det Sydfynske Øhav - lige oven over den naturskønne halvø Helnæs. Området er ideelt for golfspiller og lystfiskere, men ønsker I at slappe af i de fredelige omgivelser, bade, vandre eller tage på udflugt til nogle af Fyns mange seværdigheder, kan området også anbefales. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og i Assens, som ligger kun 11 km fra Brunshuse, finder I et rigt udbud af butikker, spisesteder, seværdigheder og aktivitetsmuligheder.

 

Gæstevurderinger fra Brunshuse:

 
 

2 gæster har givet Brunshuse en gennemsnitlig vurdering på 2,00 ud af 5 stjerner.


 

Generel

Brunshuse ligger ud til den hyggelige Helnæsbugt ved Det Sydfynske Øhav - lige oven over den naturskønne halvø Helnæs. Området er ideelt for golfspiller og lystfiskere, men ønsker I at slappe af i de fredelige omgivelser, bade, vandre eller tage på udflugt til nogle af Fyns mange seværdigheder, kan området også anbefales. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området, og i Assens, som ligger kun 11 km fra Brunshuse, finder I et rigt udbud af butikker, spisesteder, seværdigheder og aktivitetsmuligheder.

Strand

Brydegaard Strand ved Brunshuse er en af Fyns bedste badestrande med sand og lavt vand. Der findes desuden også flere gode og børnevenlige badestrande på Helnæs. En af de mest besøgte strande er Feddet. Ligeledes er der en virkelig god badestrand ved Helnæs Made.

Natur

Det naturskønne landskab ved Det Sydfynske Øhav indbyder til lange gåture, enten langs stranden eller i terrænet bag kysten. På Helnæs er det helt specielle og meget smukke landskab en naturoplevelse i sig selv. De 3 mest bemærkelsesværdige naturområder er; Bobakkerne, Helnæs Made og Feddet. I dette område findes nogle af Danmarks bedst bevarede stenaldergravhøje. Bobakkerne ligger som en stor vold lige efter dæmningen, og er om sommeren dækket af farverige blomster. Fra bakkerne er der panoramaudsigt over området og havet (5 km). Vest for Helnæs by ligger Helnæs Made, som er et stort, fredet strandengsområde med vade- og rovfulge samt orkideer (10 km). Feddet er et stort strandoverdrev med en dejligt badestrand på vestsiden af Helnæs. Svanninge Bakker, også kaldt char(39)De Fynske Alperchar(39), er et smukt og kuperet skovterræn med lyngklædte bakker og et net af cykel- og vandrestier. Fra bakkerne er der flot udsigt over Sydvestfyn og Det Sydfynske Øhav (28 km).

Aktivitet

Der ligger flere golfklubber i området, f.eks. Vestfyns Golfklub ved Glamsbjerg (12 km) og Fåborg Golfklub (30 km). Det Sydfynske Øhav byder på mange muligheder for lystfiskere og sejlere. Bæltet er desuden kendt for sine gode surf-betingelser. For lystfiskeren er der gode muligheder for fangst i Lillebælt, ved dæmningen ud til halvøen Helnæs, langs Helnæs kyster samt i områdets åer og vandløb. Den smukke Put & Take fiskepark, som ligger helt ud til kysten ved Ebberup, er også værd at kaste snøren ud i.

Attraktion

Ved Ebberup, 5 km fra Brunshuse, finder I Gl. Alvernæs - en smuk, fynsk herregård med et karakteristisk tårn, omgivet af park og skov, samt middelalderborgen Hagenskov, hvor det er muligt at opleve et gammelt fangehul. Assens er en 800 år gammel købstad med Danmarks smukkeste gade. I den charmerende og meget velbevarede bymidte findes købmandsgårde og gavlhuse i bindingsværk. Men Assens har også moderne bygninger og butikker samt en hyggelig marina (11 km). Vestfyns Hjemstavnsgård ved Gummerup er et frilandsmuseum, hvor I kan opleve bindingsværksbygninger, bohave, husgeråd og landbrugsredskaber fra årene 1750-1950 (12 km).

Udflugt

Frydenlund Fuglepark ved Tommerup er en dejlig naturpark med 700 fugle fra hele verden, vandhuller, volierer og en 2 km lang vandresti, som fører under store gamle træer og ud på den åbne savanne (23 km). I Fåborg kan I opleve byens mange museer, gamle gader og smukke bindingsværkshuse (30 km). Besøg H.C. Andersens fødeby Odense; en moderne og stemningsfuld by med mange oplevelsesmuligheder i form af musik, teater, gøgl på byens torve, gågader, caféer, restauranter og værtshuse (37 km) Den Fynske Landsby ved Odense er et landbygningsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø omkring år 1850. I Odense Zoo kan I opleve dyr og naturscenerier fra alverdens lande. Det smukke Egeskov Slot ved Kværndrup betegnes som Europas bedst bevarede renæssance-vandborg (46 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


1 Sommerhuse i Brunshuse

Søg sommerhus
    • Brunshuse Vis på kort

       

      Kategori: 

      ?

       
       

      Reg.nr.: 70-5508

      Sovepladser: 5

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: 1

      Internet: Nej

      100 m til vandet

       

       
      1 uge fra DKK 5516

      Flere detaljer