Vejlby Klit, sommerhus 20-2159
Området
Vejlby Klit er et populært ferieområde på Jyllands vestkyst.
Vejlby Klit ligger på en smal stribe land mellem Vesterhavet og den 5 km lange sø Ferring Sø. 10 km mod øst ligger handelsbyen Lemvig og et par km syd fra ferieområdet ligger Bovbjerg Fyr og ferieparken Vejlby Sommerpark. Sommerhusområdet er roligt beliggende og beskyttet bag de høje klitter. Her kan I slappe af, hygge jer, bade i havet, vandre i området, gå på ravjagt, fiske, surfe samt flyve med drage eller modelfly.Læs mere om Vejlby Klit
Vestjylland - Danmarks strandpromenade
Vestkysten er på én gang barsk, frisk, brusende og dejligt opkvikkende. Så langt øjet rækker, kan I se lange, brede sandstrande med høje klitter. En af Danmarks flotteste solnedgange over Vesterhavet kan opleves fra strandene i Vestjylland.Er I mere til roligt vand og særprægede naturoplevelser, bør I besøge den fredede halvø Skallingen, hvor sælerne boltrer sig, eller fuglereservatet Tipperne ved Ringkøbing Fjord. Stedet byder på et imponerende syn, når millioner af trækfugle hvert forår og efterår samles på deres vej videre nord- eller sydpå.
Danmarks vestligste punkt finder I ved Blåvandshuk Fyr. Rundt omkring fyret ligger endnu mange betonbunkers fra 2. Verdenskrig.
Læs mere om Jyllands vestkyst
Attraktioner






