Lundeborg er en lille, hyggelig by i idylliske omgivelser.

I det lille fiskerleje på østkysten af Fyn findes en dejlig strand samt en mindre lystbåde- og fiskerihavn med et charmerende miljø. Her er det muligt at købe fisk direkte fra fiskerbådene. Fra byen er der udsigt til Langeland, og i det fjerne kan Storebæltsbroen anes. Der er flere spisesteder samt mulighed for indkøb af dagligvarer i byen.

Strande

Lundeborg strand er en af Fyns dejligste badestrande med groft sand, klart vand og egen badebro. Stranden er meget børnevenlig og ligger i læ af bakkerne bag stranden. Der er parkeringsplads og omklædningsmuligheder lige ved stranden.

Natur

Lundeborg er omgivet af en fantastisk og frodig natur med skove, enge og marker. Der er flere vandre- og cykelruter i det dejlige landskab bag byen og langs kysten.
Kajbjerg Skov ligger helt ud til kysten på Østfyn. Her findes skovsøer og afmærkede vandreruter.


Aktiviteter

Lundeborg byder på gode fiskeri- og surfmuligheder. Det er også muligt at komme på fisketur med en kutter eller på sejltur på Storebælt fra Lundeborg.
Den nærmeste golfbane er Svendborg Golfklub med 18 huller. Banen er smukt beliggende, og der er udsigt over det Sydfynske øhav fra banens højeste punkter.
Kysten og baglandet er ideelt at opleve til fods eller på cykel. Det er muligt at leje cykler på turistinformationen i Lundeborg.

Seværdigheder

Det smukke Egeskov Slot, 33 km fra Lundeborg, betegnes som Europas bedst bevarede renæssance-vandborg.
Hesselager Kirke er bemærkelsesværdig med sine halvbueformede gavle. Samme udsmykning ses på herregården Hesselagergård.
Damestenen mellem Vormark og Hesselager er en ca. 1000 tons tung sten af gnejs, som er ført hertil under sidste istid.

Udflugtsmål

Besøg Svendborg som har bevaret sin gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer, og med præg af byens historie, som går helt tilbage til den tidlige middelalder. Der er masser af kulturelle oplevelser, gode indkøbsmuligheder og utallige spisesteder. I moderne arkitektoniske rammer findes Nordatlantens hvaler og det europæiske lavlands dyreliv. Imponerende lyssætninger, dramatiske film, lyd og billeder gør besøget på Naturama i Svendborg til en unik og sansepirrende oplevelse i dyrenes verden (ca. 16 km).
I Fjord- & Bælt centret i Kerteminde kan I komme i kontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro eller fra den lange undervandstunnel (ca. 45 km).
Besøg H.C. Andersens fødeby Odense; en moderne og stemningsfuld by med mange oplevelsesmuligheder i form af musik, teater, gøgl på byens torve, gågader, caféer, restauranter og værtshuse (ca. 46 km).
Den Fynske Landsby ved Odense er et landbygningsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø omkring år 1850 (ca. 43 km).

Kort: © 2001-2012 Microsoft Corporation. Tekst og foto: Copyright © 2003-2012 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Tip en ven

Søg og bestil

Rejsemål
Periode Klik for at bruge kalenderen Antal gæster
 
Udvidet søgning
 
Nulstil
Nyhedsbrev
Indtast din
e–mail adresse herunder og bliv opdateret på tilbud og oplevelser

Giv feedback

Fandt I de ønskede oplysninger, eller mangler I nogle informationer? Jeres feedback er vigtig for os - vi bruger den til at gøre alt omkring jeres ferie bedre.
Ønsker I et svar på jeres feedback?
Ja, på e-mail
Nej