Fyn - Danmarks grønne hjerte

Så snart I forlader motorvejen, fornemmer I straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Med mere end 120 slotte og herregårde og næsten 90 øer er Fyn noget helt specielt, som I ikke vil opleve andre steder.
Fyn kaldes også Danmarks have. Velplejede haver, parker og et utal af gartnerier præger sammen med de små hyggelige landsbymiljøer det storslåede landskab.
Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan I opleve grønne områder, skove, åer, gravhøje, langdysser, herregårdslandskaber og smukke landsbykirker.
Overalt på Fyn findes der mange gårdbutikker og vejboder, der sælger alt fra hjemmedyrkede jordbær til kunst og keramik.

Kultur

Det er ikke noget tilfælde, at H. C. Andersen blev eventyrdigter. Fyn og øerne summer af kultur og atmosfære. I næsten hver by er et gadekær beliggende midt mellem de hyggelige bindingsværkshuse, og ved næsten hver skov ligger et af de over 120 herregårde og slotte, som vidner om en svunden storhedstid.
Overalt på Fyn og øerne finder I et utal af kunstværksteder, lysstøberier og gallerier, hvor I kan købe de unikke kunstværker direkte hos kunstneren. På Langeland findes Danmarks største koncentration af kunsthåndværkere.

Aktiviteter

Egeskov Slot Fyn sætter ingen grænser for fantasien. Der er vand overalt, som inspirerer til aktiviteter på eller langs vandet. Nyd f.eks. en dag på en af de mange dejlige og børnevenlige strande, som indrammer øen. Her kan I bade, surfe, dykke, sejle eller fiske. Lystfiskere har gode betingelser både på Fyn og Langeland, da det er muligt at fange havørreder direkte fra kysten. Fra næsten alle kystbyer kan I tage på sejltur i det fynske øhav, hvad enten det er til en ø eller som rundtur om bord på et af de gamle træskibe.
Fyn byder desuden på flere golfbaner, heraf flere af international standard.
Vandreentusiaster kan følge Danmarks længste vandrerute Øhavsstien, som omkranser Det Sydfynske Øhav. Stien er 220 kilometer lang og fører jer gennem smukke landskaber og forbi herregårde, landsbyer og kulturlandskaber.

Byer

Odense: H. C. Andersens fødeby er en moderne og stemningsfuld by med lilleputgader og eventyrstemning. Odense å løber tværs gennem byen, og her kan I nyde en stille stund. Odense er også landets 3. største by med et hyggeligt handelscentrum og alle tænkelige butikker langs den 3 km lange gågade. Odense er også et kulturcentrum med museer, teatre og musikscener. Læs mere på www.visitodense.com.
De 8 store købstæder langs kysten betyder, at I aldrig er længere end 20 min. fra den nærmeste gågade, hvor I også finder hyggelige restauranter, caféer og barer, som holder åbent året rundt.
Bogense: Den idylliske købstad ligger direkte ved vandkanten og er meget charmerende med sin gamle bydel, de krogede gader og 'Bybækken', som snor sig gennem byen, den maleriske havn og den store marina.
Rudkøbing (Langeland): Den 700 år gamle købstad har bevaret sine originale, smukke huse. Her finder I den gamle bydel, de idylliske små gader med toppede brosten og den hyggelige Rudkøbing Skudehavn.

Udflugtsmål

H.C. Andersens Hus En alsidig dyreverden venter jer i Odense Zoo - www.odensezoo.dk.
Se Odense fra en udflugtsbåd på Odense Å - www.aafart.dk.
Egeskov Slot betegnes som Europas bedst bevarede renæssancevandborg - www.egeskov.dk.
De elegante sale på det privatejede Valdemar Slot rummer kunst og fornemt rokokointeriør - www.valdemarslot.dk.
I Fjord- & Bælt-centret kan I komme i kontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro eller fra den lange undervandstunnel - www.fjord-baelt.dk.
Odense Bys Museer er 8 af Odenses mest spændende museer, bl.a. H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby - museum.odense.dk.
I H. C. Andersens Hus i Odense fortælles digterens forunderlige livshistorie.
Den Fynske Landsby ved Odense er et frilandsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø fra omkring år 1850.
Lyd og billeder gør besøget på Naturama til en unik og sansepirrende oplevelse i dyrenes verden - www.naturama.dk
Læs mere på www.visitfyn.com

Copyright © 2003-2012 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S

Tip en ven

Søg og bestil

Rejsemål
Periode Klik for at bruge kalenderen Antal gæster
 
Udvidet søgning
 
Nulstil
Nyhedsbrev
Indtast din
e–mail adresse herunder og bliv opdateret på tilbud og oplevelser

Giv feedback

Fandt I de ønskede oplysninger, eller mangler I nogle informationer? Jeres feedback er vigtig for os - vi bruger den til at gøre alt omkring jeres ferie bedre.
Ønsker I et svar på jeres feedback?
Ja, på e-mail
Nej