Bagenkop, sommerhus 75-1512
Området
Bagenkop, Langelands sydligste by, er en gammel, hyggelig fiskerby og et dejligt ferieområde.
Atmosfæren er god i den gamle by Bagenkop. Især om sommeren kan I opleve den livlige og behagelige feriestemning når lystbådene ligger til i byens lille lystbådehavn. Her findes flere spisesteder samt petanquebaner. Bagenkop er Langelands førende fiskerby og når kutterne vender hjem fra havet, kan I købe friske fisk på den gamle fiskerihavn.Der er mulighed for at købe dagligvarer i byen, men ønsker I et større udvalg, kan I besøge Langelands dejlige 'hovedstad' Rudkøbing, som ligger 26 km mod nord.
Læs mere om Bagenkop
Fyn - Danmarks grønne hjerte
Så snart I forlader motorvejen, fornemmer I straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Med mere end 120 slotte og herregårde og næsten 90 øer er Fyn noget helt specielt, som I ikke vil opleve andre steder.Fyn kaldes også Danmarks have. Velplejede haver, parker og et utal af gartnerier præger sammen med de små hyggelige landsbymiljøer det storslåede landskab.
Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan I opleve grønne områder, skove, åer, gravhøje, langdysser, herregårdslandskaber og smukke landsbykirker.
Overalt på Fyn findes der mange gårdbutikker og vejboder, der sælger alt fra hjemmedyrkede jordbær til kunst og keramik.
Læs mere om Fyn og øer
Attraktioner






