Ved Dejret finder I fred, ro, dejlig natur og gode fiskemuligheder.

Landsbyen Dejret ligger på Mols hoved, ud mod Kalø Vig. Sommerhusene i området er beliggende i hyggelige og rolige omgivelser, tæt ved vandet.
I nærheden af Dejret ligger Skødshoved, som har en lille, hyggelig jollehavn og en god badestrand.
Der er indkøbsmuligheder i Tved samt i Knebel Vig, som er et meget naturskønt område med en lille anløbsbro for småbåde.


Strande

Stranden ved Dejret er ikke særlig bred, men børnevenlig, da vandet er lavt. Den nærliggende Skødshoved Strand har Blåt Flag og er den mest besøgte strand på Mols.

Natur

Ved Dejret ligger Dejret Skrænt, som er ca. 25 m høj, 1,2 km lang og beplantet med træer og buske. Skrænten går nogle steder går helt ned til vandet. Naturen ved kysten varierer mellem strand, strandeng og skrænter.
Nogle få km fra Dejret ligger Mols Bjerge, som er et storslået fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Tæt skov afløses af åbne hedebakker og der er flot udsyn over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat fra udsigtspunkterne Agri Bavnehøj (137 m) og Trehøje (127 m).


Aktiviteter

Der findes flere golfbaner i området, bl.a. ved Kalø, Ebeltoft og Grenå.
For lystfiskeren er der gode betingelser her ved kysten.
Dejlige naturoplevelser venter langs de mange vandre-, cykel- og ridestier i området.


Seværdigheder

Skødshoved Bro Jollehavn er en hyggelig, lille havn med bænke, borde og grillplads. Herfra er der flot udsigt over Århus Bugten.
I flintesmedens arbejdende værksted kan I opleve stenalderkunsten på tætteste hold.
Fra udsigtshøjen Basbjerg kan I nyde den flotte udsigt over Århus Bugt.
Det gamle, smukke gods Isgård ligger naturskønt på Mols Hoved og er et besøg værd.
I Knebel, ca. 7 km fra Dejret, findes flere interessante gallerier samt den berømte stendysse Porskær Stenhus.


Udflugtsmål

Djurs Sommerland er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes.
Gl. Estrup slot og museum er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum.
I Kattegatcentret venter der jer et imponerende syn. Følg de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude.
I Randers Regnskov kan I opleve junglestier, klipper, krokodiller og vandfald. Randers Regnskov lever op til sit navn.
Besøg Jyllands hovedstad Århus med Tivoli Friheden, Den Gamle By, Botanisk Have, den livlige atmosfære ved Vadestedet, Marselisborgskoven osv.


Kort: © 2001-2012 Microsoft Corporation. Tekst og foto: Copyright © 2003-2012 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Tip en ven

Søg og bestil

Rejsemål
Periode Klik for at bruge kalenderen Antal gæster
 
Udvidet søgning
 
Nulstil
Nyhedsbrev
Indtast din
e–mail adresse herunder og bliv opdateret på tilbud og oplevelser

Giv feedback

Fandt I de ønskede oplysninger, eller mangler I nogle informationer? Jeres feedback er vigtig for os - vi bruger den til at gøre alt omkring jeres ferie bedre.
Ønsker I et svar på jeres feedback?
Ja, på e-mail
Nej