Nexø, sommerhus 95-3003
Området
Den hyggelige Nexø er fiskeriets by med en moderne trafik-, lystbåde- og fiskerihavn.
Nexø er beliggende på Østbornholm, lige ud til Østersøen, som sender frisk havluft ind over byen. I Nexøs gamle bydel kan I stadig opleve de smukke, velbevarede bindingsværkshuse. På byens brostensbelagte torv kan I opleve provinskøbstadens ro til lyden af springvandets pjasken.Havnen summer af aktivitet, og her kan I opleve alverdens bådtyper, fiskeforretninger, modebutikker, caféer, restauranter og hyggelig stemning.
Læs mere om Nexø
Bornholm - Danmarks klippeø
Bornholm er kontrasternes ø med sine dramatiske klippekyster, dybe stenbrud og vandfald i nord, kilometervis af hvide sandstrande i syd og store, smukke bøgeskove med skovsøer midt på øen.Danmarks eneste klippeø udstråler en helt speciel atmosfære med sine idylliske små fiskerlejer og byer, de karakteristiske røgerier, rundkirkerne og de mange attraktioner.
Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge de lokale billedhuggere, glaspustere, keramikere og malere.
Almindingen, øst for Rønne og nord for Åkirkeby, er landets femtestørste skov - en smuk og afvekslende skov, beliggende i et højland med bl.a. damme og småsøer. Her finder I også Rytterknægten, Bornholms højeste punkt (162 m).
Ved Helligdomsklipperne mellem Gudhjem og Allinge fører trapper ned gennem en dyb kløft. Forrevne klippeformationer ude i vandet er med til at skabe dramatiske scenerier.
Læs mere om Bornholm
Attraktioner






