Tip en ven

Balka, sommerhus 95-2526

Området

Balka er et dejligt ferieområde med strand, skov, små gamle fiskerhuse og en bådehavn.

Balka ligger lige syd for Bornholms næststørste by Nexø og lige nord for det idylliske fiskerleje Snogebæk og ved en af Europas fineste sandstrande. Sommerhusene ligger i naturskønne omgivelser ved et fredet område med fyrretræer. Der er stier langs kysten til Nexø, som med sine hyggelige gader, forretninger, restauranter og en større fiskerihavn er et besøg værd.
Der findes forretninger og flere spisesteder i såvel Snogebæk som Nexø.
Balka er et familievenligt feriested i naturskønne omgivelser, og tæt ved diverse aktivitetstilbud og seværdigheder.


Læs mere om Balka

Bornholm - Danmarks klippeø

Bornholm er kontrasternes ø med sine dramatiske klippekyster, dybe stenbrud og vandfald i nord, kilometervis af hvide sandstrande i syd og store, smukke bøgeskove med skovsøer midt på øen.
Danmarks eneste klippeø udstråler en helt speciel atmosfære med sine idylliske små fiskerlejer og byer, de karakteristiske røgerier, rundkirkerne og de mange attraktioner.
Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge de lokale billedhuggere, glaspustere, keramikere og malere.
Almindingen, øst for Rønne og nord for Åkirkeby, er landets femtestørste skov - en smuk og afvekslende skov, beliggende i et højland med bl.a. damme og småsøer. Her finder I også Rytterknægten, Bornholms højeste punkt (162 m).
Ved Helligdomsklipperne mellem Gudhjem og Allinge fører trapper ned gennem en dyb kløft. Forrevne klippeformationer ude i vandet er med til at skabe dramatiske scenerier.


Læs mere om Bornholm
 

Attraktioner

Under Vis på kort kan I se alle attraktioner i området, vælge hvilken type attraktion, I ønsker at besøge, og udsøge attraktioner i en selvvalgt afstand fra jeres sommerhus.

App

Tag oplevelserne med på farten. Med Sol og Strands app med attraktioner, har I altid en oversigt over 1500 af Danmarks attraktioner lige ved hånden. Udvælg attraktioner efter jeres interesse og den ønskede afstand fra jeres position. Attraktionerne vises på en liste eller på et kort.

Giv feedback

Fandt I de ønskede oplysninger, eller mangler I nogle informationer? Jeres feedback er vigtig for os - vi bruger den til at gøre alt omkring jeres ferie bedre.
Ønsker I et svar på jeres feedback?
Ja, på e-mail
Nej