Allinge, sommerhus 95-5514
Området
Allinge ligger på den nordlige del af solskinsøen Bornholm i et enestående naturlandskab, lige ud til kysten.
Den smukke, hyggelige havn med røgeriet og den storslåede natur omkring Allinge indbyder til udendørsaktiviteter, og området er rigt på spændende seværdigheder.Der er gode muligheder for at blive underholdt i Allinge. Byen er et livligt feriested, og i de gamle gader finder I mange butikker, restauranter og cafeer. Om sommeren afholdes her markedsdage, hvor der kan handles med de lokale indbyggere.
Læs mere om Allinge
Bornholm - Danmarks klippeø
Bornholm er kontrasternes ø med sine dramatiske klippekyster, dybe stenbrud og vandfald i nord, kilometervis af hvide sandstrande i syd og store, smukke bøgeskove med skovsøer midt på øen.Danmarks eneste klippeø udstråler en helt speciel atmosfære med sine idylliske små fiskerlejer og byer, de karakteristiske røgerier, rundkirkerne og de mange attraktioner.
Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge de lokale billedhuggere, glaspustere, keramikere og malere.
Almindingen, øst for Rønne og nord for Åkirkeby, er landets femtestørste skov - en smuk og afvekslende skov, beliggende i et højland med bl.a. damme og småsøer. Her finder I også Rytterknægten, Bornholms højeste punkt (162 m).
Ved Helligdomsklipperne mellem Gudhjem og Allinge fører trapper ned gennem en dyb kløft. Forrevne klippeformationer ude i vandet er med til at skabe dramatiske scenerier.
Læs mere om Bornholm
Attraktioner






