Årsdale, sommerhus 95-3502
Området
Det gamle, idylliske fiskeleje Årsdale byder på ægte, bornholmsk atmosfære med fiskerbåde, røgerier og klippekyster.
Det hyggelige, rolige og uspolerede fiskeleje er beliggende ved Østersøen på Bornholms klipperige kyst. Årsdale byder bl.a. på en aktiv fiskerihavn med fiskerbåde og lystbåde, en gammel bydel, som menes at stamme helt tilbage fra 1409, med snævre gader, lave, charmerende og velholdte huse, 3 aktive røgerier; Hjorts Røgeri, Kowsky's røgeri og Årsdale Silderøgeri, som året rundt byder på friskrøgede specialiteter, samt Årsdale Mølle fra 1877, som stadig kan ses i funktion og maler mel med vindens kraft.Der findes flere spisesteder, kunsthåndværker og billedkunstnere i Årsdale, og i Svaneke, Danmarks mindste, østligste og mest idylliske købstad, som ligger 3 km nord for Årsdale, finder I bl.a. gode indkøbsmuligheder.
Læs mere om Årsdale
Bornholm - Danmarks klippeø
Bornholm er kontrasternes ø med sine dramatiske klippekyster, dybe stenbrud og vandfald i nord, kilometervis af hvide sandstrande i syd og store, smukke bøgeskove med skovsøer midt på øen.Danmarks eneste klippeø udstråler en helt speciel atmosfære med sine idylliske små fiskerlejer og byer, de karakteristiske røgerier, rundkirkerne og de mange attraktioner.
Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge de lokale billedhuggere, glaspustere, keramikere og malere.
Almindingen, øst for Rønne og nord for Åkirkeby, er landets femtestørste skov - en smuk og afvekslende skov, beliggende i et højland med bl.a. damme og småsøer. Her finder I også Rytterknægten, Bornholms højeste punkt (162 m).
Ved Helligdomsklipperne mellem Gudhjem og Allinge fører trapper ned gennem en dyb kløft. Forrevne klippeformationer ude i vandet er med til at skabe dramatiske scenerier.
Læs mere om Bornholm
Attraktioner






