Sommerhusudlejning Knudsker - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus Knudsker, Bornholm, Danmark udlejes her!

 

Generel

Knudsker er beliggende i dejlige, rolige og naturskønne omgivelser, lige ved Rønne Golf Klubs bane. Knudsker ligger kun nogle få km øst for Rønne, hvor I bl.a. finder butikker, spisesteder, kulturelle seværdigheder, aktivitetsmuligheder, lystbådehavn, jollehavn og badestrand.

Strand

Den dejlige Antoinette Strand ligger ud for det nordlige Rønne. Den lange og brede sandstrand har dybt vand og dels sand-, dels stenbund. Fra denne vestvendte strand har I mulighed for at opleve den enestående solnedgang over Østersøen. Galløkken Strand ligger lige syd for Rønne. Her er der sandstrand med sandbund de første 10-15 m, herefter stenbund. Der er stejl adgang til stranden fra p-pladsen. De brede, fine og hvide sandstrande finder I ved Balka og Dueodde, ca. 30 km væk. Strandene har lavt, klart vand og sandbund, og er derfor meget børnevenlige.

Natur

Knudsker er omgivet af en dejlig, rolig og landlig natur. Midt på Bornholm ligger en af landets smukkeste skove, Almindingen. Forskellige afmærkede ruter fører gennem skoven, hvor I kan opleve den 162 meter høje bakke, Rytterknægten, smukke skovsøer og øens største sprækkedal. Huler, grotter og forrevne klippeformationer ude i vandet skaber dramatiske scenerier ved Helligdomsklipperne i nærheden af Gudhjem (21 km). På den nordlige del af øen, ved det fantastiske naturområde Hammerknuden, kan I betages af de smukke klippekyster, sprækkedale, vandfald og klippehuler (25 km). Paradisbakkerne ved Nexø er et kuperet klippelandskab med et utal af vandreruter. Oplev sprækkedale, højlyngmoser, vandreblokke og særegen vegetation her (28 km).

Aktivitet

Der er gode fiskemuligheder langs hele kysten samt i Bornholms mange Put & Take fiskesøer. Golfspillere har mulighed for at afprøve 3 baner på øen. Bornholms Golf Klub i Rønne ligger lige ved Knudsker, men også Nexø Golf Klub og Nordbornholms Golf Klub kan også anbefales. De mange afmærkede cykel-, ride- og vandrestier på øen giver gode muligheder for at opleve det smukke og særprægede naturlandskab på nært hold.

Attraktion

Ved Knudsker kan I opleve de gamle Smørbygård-helleristninger. Knudsker Kirke indeholder en del interessant interiør. Tag en tur til Rønne og oplev bl.a. den hyggelige atmosfære i lystbådehavnen, jollehavnen og i den gamle bydel. Byen kan desuden byde på museer, bowlinghal, svømmehal, gode shoppemuligheder og restauranter. Hjorts Fabrik er Bornholms Keramikermuseum. Erichsens Gård er Bornholms By- og Havemuseum. Bornholms Museum viser en arkæologisk samling med 2000 guldgubber, kirkeinventar, bornholmerure o.m.a. NaturBornholm i Åkirkeby fortæller historien om Bornholms natur - lige fra udspringet i den glødende lava for mere end 1 mia. år siden (14 km). De 4 rundkirker; Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker er Bornholms vartegn. Oplev de karakteristiske, hvidkalkede kirker, som er over 800 år gamle.

Udflugt

Bornholms Kunstmuseum ligger i et af øens smukkeste områder (lige ved de enestående Helligdomsklipper). Her findes værker af kendte bornholmske malere og temaudstillinger med kunst, design og kunsthåndværk (21 km). Hammershus er en imponerende gammel borg fra omkring 1250, der hæver sig på en stejl klippeknold på nordspidsen af Bornholm. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og virkelig et besøg værd (25 km). Oluf Høst Museum i Gudhjem er et kunstmuseum, hvor malerens liv føres videre i hans eget hjem (25 km). Bornholms Middelaldercenter i Gudhjem er et historisk oplevelsescenter ved Østerlars Rundkirke. Her får I et indtryk af bondelivet i perioden 1350-1450. Centret er et levende middelaldermiljø med mennesker, dyr, huse, vandmøller og befæstet voldsted. JOBOLAND Brændesgårdshaven i Svaneke er et tidligere landbrug, som nu er en populær natur- og forlystelsespark med en enestående blomsterpragt og talrige attraktioner (27 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2017 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


1 Sommerhuse i Knudsker

Søg sommerhus
    • Knudsker Vis på kort

       

      Kategori: 

      ?

       
       

      Reg.nr.: 95-0256

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

      Husdyr tilladt: 1

      Internet: Ja

      7500 m til vandet

       

       
      1 uge fra DKK 5426

      Flere detaljer