Praktisk info



Forbrugsafregning

Forbrugsafgifter (se lejebevis) er ikke inkluderet i lejeprisen. Elmåleren befinder sig ofte uden for sommerhuset. Velkomstkortet er allerede udfyldt med tællertal, når I ankommer til sommerhuset. Vi beder jer overføre de påførte tal til forbrugsafregningsblanketten, som I modtog på nøgleudleveringsstedet.

Ved afrejse beder vi jer aflæse tællertallene og påføre de aktuelle tællertal samt udregne forbruget. Blanketten skal I indlevere på nøgleudleveringsstedet.

Beløbet vil blive fratrukket jeres depositum, som bliver tilbagebetalt via bank senest 3 uger efter endt lejemål. Se Depositum.

Prisen for el og telefon er faste takster. Prisen for gas, vand, olie og lignende kan variere. Nærmere information herom finder I på lejebeviset, i huspræsentationerne på hjemmesiden samt på forbrugsafregningsblanketten. I er dog også velkomne til at kontakte os.

Vær opmærksom på, at der på grund af foropvarmning af sommerhuset i perioden fra 1/11 til 30/4 kan være en difference mellem den aktuelle og den på velkomstkortet påførte tællerstand. Som feriegæster betaler I kun for opvarmningen - servicearbejdet er med i prisen. Det samme gælder hele året rundt for sommerhuse med standvandspa og swimmingpool. Swimmingpoolhuse vil typisk bruge lidt ekstra strøm i forbindelse med den sikkerhedsmæssige kontrol af vandkvaliteten. Alle sommerhuse med standvandspa får udskiftet alt vand inden jeres ankomst - og eventuelt også under opholdet, og vil i denne forbindelse forbruge energi til opvarmning. Servicearbejdet for begge kontroller er gratis, men I betaler for opvarmningen.

NB! De fleste elmålere i Danmark har intet komma. Alle tal er hele kilowatttimer, også det sidste, som kan være markeret med rødt. For sommerhuse med swimmingpool og/eller spa er strømforbruget væsentligt højere end for sommerhuse uden sådanne faciliteter. Det konkrete forbrug afhænger dog af personantal, sommerhusets størrelse, udstyr og årstid.
 

Giv feedback

Giv feedback

Fandt I de ønskede oplysninger, eller mangler I nogle informationer? Jeres feedback er vigtig for os - vi bruger den til at gøre alt omkring jeres ferie bedre.
Ønsker I et svar på jeres feedback?
Ja, på e-mail
Nej
 
Tip en ven
Nyhedsbrev
Indtast din
e–mail adresse herunder og bliv opdateret på tilbud og oplevelser