Danmarks Fotomuseum
Danmarks Fotomuseum indeholder en samling af fotografiapparater og tilhørende fotohistoriske effekter. Her kan I opleve fotografiapparatet og fotografiets over 160 år lange historie beskrevet i 10-års perioder, som det eneste sted i Danmark.I museets store udstillingslokaler vises en række permanente udstillinger, der omhandler kameraets historie, udvikling og hvad den fotografiske teknik har formået at skabe. Se bl.a. forskellige kameramærker, et fotografisk atelier fra omkring år 1900, de første japanske kameraer, stereoskop- og miniaturekameraer, montrer med filmoptagere og fremvisere, en samling fotografier af eventyrdigteren H.C. Andersen, et fantastisk panoramabillede i farver af København på 1x12 meter, en stor samling visit- og kabinetkortbilleder og de tidligste fotografier - daguerreotypier og ambrotypier.
I museets fotogalleri arrangeres der året igennem skiftende fotoudstillinger af danske og udenlandske fotografer.
Copyright © 2003-2012 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S








