Aalborg Zoo
Aalborg Zoo er en grøn oase nær Aalborgs centrum. Her venter 140 dyrearter og næsten 1400 dyr på at byde jer på et væld af oplevelser.Se isbjørneungerne fra 2010 og 2008 boltre sig med deres mødre i det store bassin med indkig under vand. Vær med, når søløverne bliver fordret og viser deres færdigheder, se de afrikanske elefanter lunte besindigt rundt, og klap gederne i Børnezoo. Kig krokodillerne, de smukke sorte kaimaner, i øjnene, og nyd varmen i de tropiske huse.
Oplev ungerne tumle rundt ved f.eks. katta lemurerne, løverne og tigrene.
Leg på legepladsen og prøv kræfter med dyrene. Kan I løbe så hurtigt som en gepard og vejer jeres familie lige så meget som en tiger? Også i orangutanghuset kan I dyste med og mod de store menneskeaber, orangutang og chimpanse. Se op til girafferne på savannen, hvor zebraerne og antiloperne også nyder livet.
Tag hunden med i Aalborg Zoo, og nyd den medbragte mad i haven eller besøg et af spisestederne, hvor mad af god kvalitet er i højsædet.
Copyright © 2003-2012 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S








